Unge på erhvervsuddannelser mangler specialpædagogisk støtte på lærepladsen

Når erhvervsuddannelseselever med psykiske funktionsnedsættelser rykker ud på en læreplads, får de kun sjældent den støtte med sig, som de ellers er bevilget. 

På 7 ud af 10 erhvervsskoler er det under 40 procent af de elever, som får specialpædagogisk støtte (SPS) på grund af adhd, depression, autisme og lignende diagnoser, der får støtten med sig, når de skal i lære.

Det svarer de medarbejdere på erhvervsuddannelserne, der er ansvarlige for SPS, i en ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Det er ellers 82 procent af de SPS-ansvarlige, der vurderer, at deres elever med psykiske diagnoser også har behov for at blive støttet, mens de er i lære, og ikke blot, når de modtager undervisning på skolen.

Spørgeskemaundersøgelsen er en del af en ny analyse, der viser, at der er et uopfyldt støttebehov blandt SPS-modtagere på erhvervsskoler, vurderer Sara Hach, seniorkonsulent hos EVA:

"Det er overraskende, at der ikke er flere af de elever, som får støtte på skolen, der også får støtte på lærepladsen,” siger hun.

Tallene ærgrer Julie Kølskov Madsen, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation:

"Det er virkelig ærgerligt, for de ville måske få en meget bedre læretid og højere chance for at gennemføre deres uddannelse, hvis de fik støtte undervej," siger hun.

Frygt for stigmatisering

Regeringen ønsker, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Det fremgår af regeringsgrundlaget og af statsministerens nytårstale, hvor Mette Frederiksen (S) fokuserede på de næsten 45.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller har et arbejde.

Sara Hach hæfter sig ved, at EVA’s tidligere undersøgelse af SPS har vist, at erhvervsskoleelever med psykiske funktionsnedsættelser i højere grad ender i skolepraktik og i mindre grad i beskæftigelse efter deres uddannelse, sammenlignet med andre elever.

"Samtidig er der en stigning i unge med diagnoser, og derfor er der også flere elever på erhvervsuddannelserne, der har behov for støtte. Hvis vi gerne vil give alle unge mulighed for at få en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at de ikke mangler støtten på en del af uddannelsen," siger hun.

Skolerne skal spørge ind til, hvorfor eleverne ikke vil have deres støtte med ud på lærepladsen.

Julie Kølskov Madsen
Elevformand

Når eleverne ikke får støtte, mens de er i lære, skyldes det blandt andet, at en stor del af eleverne ikke selv ønsker at få støtten med, viser analysen.

Det skyldes ofte frygt for stigmatisering, fortæller Sara Hach:

"Det kan være svært for eleverne at skulle fortælle om deres udfordringer til en samtale med en potentiel arbejdsgiver. De er bekymrede for, om det vil gøre det sværere at finde en god læreplads," siger hun. 

Julie Kølskov Hansen genkender billedet af, at mange elever ikke vil fortælle om deres udfordringer, men hun mener ikke nødvendigvis, frygten for stigmatisering har hold i virkeligheden:

"Mit indtryk er, at de fleste virksomheder gerne vil tage imod elever med udfordringer, hvis bare man kan tale om det," siger hun.

Bøvlet system

Det er erhvervsskolerne, der har ansvaret for at sikre, at eleverne får den relevante støtte med i praktiktiden, pointerer Julie Kølskov Hansen:

"Skolerne skal spørge ind til, hvorfor eleverne ikke vil have deres støtte med ud på lærepladsen," siger hun. 

I den nye analyse fra EVA svarer 84 procent af de SPS-ansvarlige på erhvervsskolerne, at de møder et tungt og administrativt krævende system, når de skal søge om støtte.

43 procent vurderer desuden, at der mangler et strategisk fokus og en opbakning fra skolens ledelse til at prioritere, at eleverne får støtte under oplæringen.

Det skyldes blandt andet de mange skift på en erhvervsuddannelse, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

"Man bruger virkelig mange ressourcer for at få støtte hjem til elever, og nogle gange tager det så lang tid, at eleven er halvvejs igennem forløbet, før det er plads. Så det kan godt være, nogle skoler simpelthen opgiver."

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ønsker, at eleverne gennem skolen skal kunne søge SPS til hele uddannelsesforløbet, inklusive læretiden, allerede fra optagelsen, siger Ole Heinager.

"Hvis du har en diagnose, så har du den jo ofte også om et halvt år. Vi bruger alt for meget tid på at starte forfra og dokumentere noget, som har været dokumenteret flere gange før. Det betyder, at de unge, som er heldige at få en mentor, pludselig mister støtten igen, og vi får de her afbrudte forløb."