Ole Birk Olesen: Det er tid til et endeligt opgør med parallelsamfund

Af Ole Birk Olesen (LA), Carsten Kissmeyer (V), Villum Christensen (LA), Anders Johansson (K), Merete Dea Larsen (DF), Kaare Dybvad (S) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Aftaleparterne bag parallelsamfundsaftalen.

Når man taler om parallelsamfund, så falder snakken tit på, hvordan områderne ser ud, og hvordan de bør og skal se ud – og sjældnere på, hvad man faktisk kan gøre for at forhindre, at der opstår større og flere ghettoområder.

Det er ikke alene ærgerligt, men også misvisende.

Parallelsamfundsaftalen rummer nemlig langt mere end områdernes fysiske omstændigheder. Den handler i høj grad også om sociale initiativer og indsatser, der kan bidrage til, at parallelsamfundene bliver opløst, så boligområderne bliver en integreret del af resten af samfundet.

Et endeligt opgør
Med parallelsamfundsaftalen ønsker vi at tage et endeligt opgør med parallelsamfund, som slet ikke burde eksistere i et moderne og veludviklet land som Danmark.

Hvis vi skal indfri den målsætning, er der behov for at foretage gennemgribende fysiske forandringer af boligområderne og skabe en forebyggende social indsats i de udsatte boligområder.

Vi har 12 år til at sikre, at parallelsamfundene bliver opløst, og den naturlige fraflytning vil i langt de fleste tilfælde være nok til at opfylde det mål.

Aftaleparterne bag parallelsamfundsaftalen

De to udviklingsspor skal supplere hinanden, hvis vi skal lykkes med at bekæmpe parallelsamfund, så der i 2030 ikke længere eksisterer parallelsamfund i Danmark.

Det er ikke en utopisk politisk vision. Det er en realistisk ambition for et bedre og stærkere Danmark.

Renovering for fem milliarder kroner
Første spor går på at omdanne boligområderne. De skal fremover ligne andre boligområder i Danmark, hvilket både indebærer omdannelse, men også renovering af de almene boliger.

Vi har derfor afsat cirka fem milliarder kroner til at renovere boligerne i de udsatte boligområder, så de bliver mere attraktive at bo i for dem, der allerede bor der – og for de nye beboere, vi håber at kunne byde velkommen, så vi skaber en mere blandet beboersammensætning.

Midlerne kan også benyttes til renovering, så boligerne også bliver attraktive at købe for private og investorer.

De fysiske omdannelser er afgørende for, at vi udadtil får et mere harmonisk og balanceret indtryk af boligområder i Danmark, men renoveringerne er også vigtige for dem, der bor i områderne.

Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege, at den fysiske omdannelse ikke kommer til at ske over natten – og at vi ikke smider beboerne på gaden.

Ansvarlig fraflytning
Målsætningen om ingen parallelsamfund i Danmark skal indfries inden 2030. Vi har altså 12 år til at sikre, at parallelsamfundene bliver opløst, og den naturlige fraflytning vil i langt de fleste tilfælde være nok til at opfylde det mål.

Lejere, som eventuelt skal fraflytte de hårde ghettoområder på grund af for eksempel salg, vil blive genhuset i en anden bolig i boligområdet.

Boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr og en passende husleje, så man så vidt muligt imødekommer den enkelte beboers ønsker og behov.

Udlejeren skal desuden tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede udgifter i forbindelse med flytningen.

En samlet by
Derudover er der i alt afsat godt en milliard kroner til infrastrukturindsatser frem mod 2026, som boligafdelingerne kan søge i Landsbyggefonden til at foretage infrastrukturændringer på afdelingens område. Det kan for eksempel være nye adgangsveje, stier, pladser, torve og så videre.

Formålet er, at områdets nye infrastruktur kan åbne området og forbinde det tættere til de nærliggende kvarterer, så de indgår i byens samlede helhed.