Opgivende holdning til sort arbejde
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Af Erik Holstein, redaktør af Altinget/IntegrationEn oplagt mulighed er at sætte sociale bedragere i meget langvarig aktivering, hvis de igen vil modtage ydelser fra det offentlige
Erik Holstein
Redaktør af Altinget/Integration
"EN MASSE INDVANDRERE har sort arbejde ved siden af overførselsindkomster. Derfor skal et "hvidt arbejde" præmieres med skattefrihed."
Det synes at være hovedtanken bag et bemærkelsesværdigt forslag fra samfundsforsker Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitetscenter. Han lægger op til hel eller delvis skattefrihed for legale indtægter op til 300.000 kr. - hvis pengene investeres i en virksomhed eller en bolig. Betinget af man selv finder et arbejde i stedet for bistandshjælp. Selvom problemet er mest udpræget i indvandrerkredse, skal ordningen også gælde danskere på overførselsindkomster.
FORSLAGET ER UDTRYK FOR for en yderst betænkelig tankegang, som Shahamek Rezaei udtrykker i Politiken på denne måde:
"Hvis der ikke en en gulerod, hvorfor skulle han så opgive sin overførselsindkomst - plus det han tjener sort ved siden af?"