Organisationer og forsker: Brug nu Barnets Lov til at give anbringelsesområdet et eftersyn

Lovgivningen og ’systemets’ syn på anbragte unge trænger til modernisering. Frem for at betragte en anbringelse som en individuel tilpasset pædagogisk indsats, bør man i stedet se anbringelsen som relationel indsats, hvor den unge indgår i vigtige relationer og netværk med både medarbejderne og de andre børn og unge på stedet.

Og hvor man arbejder systematisk med at understøtte relationerne, så den unge har et netværk og en tryghedsmæssig "infrastruktur" at falde tilbage på, også i livet efter anbringelsen og i den sårbare overgang fra ung til voksen.

I den nuværende lovgivning er der mulighed for at genetablere efterværn, for eksempel hvis den unges situation ændrer sig, så der opstår behov. Den unge skal kunne vende kortvarigt tilbage "i det omfang det er muligt" (Servicelovens paragraf 76 stykke fire og otte).

Men det har vist sig vanskeligt at praktisere i virkeligheden, som eksemplet med den 19-årige kvinde ovenfor viser. Eller hvis den unge eksempelvis flytter til en anden kommune og er overgået til hjælp fra voksenparagrafferne.

Fra "muligheder" til "rettigheder"

Økonomi spiller også ind. De fleste børne-ungehjem skal helst være fuldt belagt for økonomisk at kunne løbe rundt. De færreste har faktisk et gæsteværelse eller en opredning til rådighed "i det omfang, det er muligt".

Lovgivningen ville bidrage til at forhindre yderligere udsatte positioner og måske i sidste ende hjemløshed

Nogle er også bekymrede for, at det vil have en negativ indvirkning eller være forstyrrende for de børn og unge, der bor på stedet. Alt det bremser børne- og ungehjem fra at invitere tidligere anbragte hjem.

Men hvis man i stedet byttede "muligheder" ud med "rettigheder", ville situationen se anderledes ud. Så ville lovgivningen understøtte et systematisk arbejde med at skabe både fysiske og økonomiske rammer for, at børne-ungehjem i fremtiden kan træde til som et trygt sted at vende tilbage til efter fraflytning, når man som tidligere anbragt ung står på et kritisk tidspunkt i sit liv.

Og lovgivningen ville bidrage til at forhindre yderligere udsatte positioner og måske i sidste ende hjemløshed. Det håber vi, politikerne har blik for, når de lægger sporene til fremtidens anbringelser.

Det håber vi, at forligskredsen bag Barnets Lov vil have i baghovedet, når de om lidt skal behandle Barnets lov i Folketingssalen. Og når Folketingets partier og regeringen senere skal debattere og forhandle om, hvad de vil med den i dag manglende bro til overgangen til voksenlivet for anbragte unge.