Projektgruppe: I vejen fra krisecenter til bolig er et velfungerende hjem vigtigt for trivslen

Et par madrasser på gulvet, to flyttekasser der stadig ikke er pakket helt ud og lys fra en emhætte som det eneste i lejligheden. Det er virkeligheden for mange af de omkring 2.000 kvinder og 2.000 børn, som hvert år flytter fra et krisecenter i Danmark til deres egen bolig for at begynde et nyt liv efter at have levet i vold.

Mange medbringer kun få ejendele fra det tidligere hjem, de har forladt i hast. Samtidig er det mentale overskud lavt, og økonomien er dårlig. At etablere et hjem, der fungerer i dagligdagen og udgør en tryg base for familien, kan derfor være nærmest uoverkommeligt og tage flere år. Det går ud over familiens trivsel.

Den udfordring fik os til at gå sammen i en utraditionel alliance på tværs af KAB, Røde Kors og Arkitektforeningen og bruge vores viden hver især til at skabe bedre trivsel for voldsudsatte kvinder og børn i tiden efter ophold på et krisecenter. Med støtte fra Den A.P. Møllerske

Støttefond startede vi pilotprojektet ’Fra Bolig til Hjem’, hvor frivillige arkitekter trænet af Røde Kors hjælper tidligere voldsudsatte kvinder med indretning. Kvinderne får desuden et beløb på 10.000 kroner til at købe møbler og indbo for.

Hjemme som kilde til tryghed
Det kan lyde som en banal håndsrækning. Men hjælpen til boligindretning gør en stor forskel for kvinderne, deres børns trivsel og sociale liv i hjemmet. Det viser en helt ny evaluering af projektet. Derfor bør viden fra projektet tænkes med ind i den fremtidige indsats til voldsudsatte familier både fagligt og politisk.

”Jeg står helt alene med alt. Det er ensomt, så det er godt at få hjælp gennem Røde Kors. Jeg har aldrig fået så meget hjælp i hele mit liv. Selvom jeg er vældig selvstændig, kreativ og klarer tingene selv, så er det faktisk godt at have nogen at sparre med.”

Sådan fortæller en deltager i projektet ’Fra bolig til hjem’, og hendes situation er langt fra enestående. Både Røde Kors og KAB oplever kvindernes store udfordringer med selv at skulle etablere sig i eget hjem efter et ophold på krisecenter.

Hjemmet bliver aldrig den kilde til tryghed, glæde og stabilitet, som er særlig vigtig, når man efter at have levet et liv i en voldelig relation har været vant til at forbinde det med angst, usikkerhed og skam.

Hjælpen til boligindretning gør en stor forskel for kvinderne

Anders Ladekarl, Sanne Kjær og Johnny Svendborg
Hhv. generalsekretær i Røde Kors, kundedirektør i KAB og formand for Arkitektforeningen

Rådgivning fra frivillige arkitekter i at skabe et rart og velfungerende hjem kan være med til at skabe ro på en ellers kaotisk situation. Det viser evalueringen af projektet ’Fra Bolig til Hjem’ foretaget af VIVE. Hele 95 procent af kvinderne vurderer, at indretningshjælpen ”i meget høj grad eller høj grad” har hjulpet dem til bedre trivsel i hjemmet.

86 procent vurderer, at det samme gælder for deres børn. Kvinderne giver også udtryk for, at det har gjort en stor forskel, at en anden person har hjulpet dem med indretning og lyttet til deres behov.

Støtten fra frivillige har blandt andet været med til at mindske deres ensomhedsfølelse og hjulpet dem med at udfylde det tomrum, som kan opstå i tiden efter et krisecenterophold. Og så har støtten også styrket det sociale liv i hjemmet. For eksempel i forhold til at invitere venner og familie på besøg.

Værdiskabende for arkitekterne 
Fra Arkitektforeningens side har projektet også givet stor værdi i forhold til, at man fik mulighed for at bidrage med en frivillig social indsats med udgangspunkt i arkitektfagligheden. Det har også givet en stor værdi at kunne hjælpe voldsramte familier med at forvandle de ofte meget tomme og kaotiske boliger til funktionelle og hyggelige hjem.

Evalueringen af ’Fra Bolig til Hjem’ bidrager med vigtig viden. Det gælder i forhold til at afdække og nuancere de udfordringer, man står med som voldsudsat familie, når et hverdagsliv skal genopbygges.

Og i forhold til at vise, hvordan indretningshjælp i kombination med økonomisk støtte øger trivslen blandt de voldsudsatte familier i projektet, når de flytter i deres egen bolig. Her kan arkitekter noget særligt med deres brugerinddragende tilgang og forståelse af samspillet mellem rum og mennesker.