Psykiatrifonden: Tre greb kan sikre bedre sammenhæng i psykiatrien

Af Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Formand og direktør, Psykiatrifonden

De tre forslag er blevet til i samarbejde med Psykiatrifondens advisory board, som består af eksperter, praktikere og brugere inden for den regionale og kommunale psykiatri og almen praksis.

De er kommet med forslag, der imødegår fire kriterier, vi er enige om, er de største forhindringer for sammenhængende patientforløb i psykiatrien og som er prioriteret i forhold til udfordringerne:

• Mangel på helhedstankegang
• Kassetænkning, der modarbejder samarbejde mellem sektorer
• Fokus på sygdom i stedet for på patienten
• Prioritering i almen praksis

Her er, hvad vi ser for os:

1. En care manager til de mest syge
Der er brug for en care manager, når en person med svær psykisk sygdom er i kontakt med behandlings- og socialpsykiatrien.

Psykiatrifonden vurderer, at særligt patienter med skizofreni, bipolar lidelse og tilsvarende alvorlige sygdomme vil have gavn af en care manager.

Skal indsatsen lykkes, er det essentielt med en opgavebeskrivelse og ydelsesregistrering, som bakker op om det tværsektorielle samarbejde.

Anne Lindhardt og Marianne Skjold
Psykiatrifonden

Care manageren skal lave relations-, motivations- og brobyggerarbejde og skabe en reel oplevelse af sammenhæng for patienten i dennes forløb. Samtidig skal care manageren besidde både sundhedsfaglig og socialfaglig kompetence. 

Vi forventer, at en care manager-ordning vil betyde færre indlæggelser og genindlæggelser, lavere dødelighed, øget patienttilfredshed/livskvalitet samt kortere og mere effektive patientforløb.

Care manager-tankegangen er gennemprøvet i mange forskellige udformninger i flere vestlige lande med gode resultater, blandt andet færre indlæggelsesdage, hvilket betyder en økonomisk besparelse.

2. Optimeret samarbejde mellem egen læge og psykiater
Det skal være muligt at opnå kontakt mellem praktiserende læge og patientens psykiater inden for 48 timer.

Det er ofte vanskeligt for praktiserende læger at få oplysninger om indlæggelse og udskrivning af patienter fra det behandlende sygehus.

Kontakten kan give sparring, råd og vejledning om patientens situation og behandling. Desuden kan den skabe et rum for læring mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis.

Det er også noget af det, der ligger i de 15 anbefalinger til at styrke psykiatrien, som sundhedsministeren, Danske Regioner og KL netop er kommet med.

Skal indsatsen lykkes, er det essentielt med en opgavebeskrivelse og ydelsesregistrering, som bakker op om det tværsektorielle samarbejde. Der skal være et incitament til de praktiserende læger og psykiatrien til at samarbejde blandt andet ved at gøre samarbejde til en ydelse i sundhedsvæsenet.

3. Stepped care
Stepped care er en tilgang med trinvis tilpasning af behandlingsindsatser for personer med psykiske lidelser.

Det betyder, at patienter møder de mindst indgribende behandlingstilbud først, og at behandlingsintensiteten gradvist trappes op efter behov. Det gælder hele vejen gennem et udrednings- og behandlingsforløb.

Hvis et menneske viser tegn på let til moderat angst eller depression, er det oplagt at vedkommende bliver udredt og behandlet af sin praktiserende læge og/eller en psykolog.

I dag gives forskellige tilskud til psykologbehandling i den forbindelse. Er tilstanden værre eller forværres, kan man henvise til psykiatrien. Og det er vigtigt for os at understrege, at de alvorligst syge altid skal være sikret den hjælp, de har brug for. 

Gør kultursammenstød til fortid
Psykiatrifonden ser frem til processen og resultatet af den udviklingsplan for psykiatrien, der skal komme ud af samarbejdet mellem minister, regioner og kommuner.

Vi gør vores for at skubbe på, og vi vil meget gerne inddrages og give vores viden og erfaring fra os.