Debat

R: Kultur skal være en socialpolitisk løftestang

DEBAT: Alle har ret til kultur, og kulturen skal være en løftestang for socialt udsatte. Det mener Radikales kulturordfører, Marlene Borst Hansen, der vil skrive ambitionen ind i fremtidige aftaler mellem statsstøttede kulturinstitutioner og Kulturministeriet.
Kulturen skal være en løftestang for nye og socialt udsatte grupper, mener Marlene Borst Hansen (R). Hun foreslår at skrive ambitionen ind i fremtidige aftaler mellem statsstøttede kulturinstitutioner og Kulturministeriet.
Kulturen skal være en løftestang for nye og socialt udsatte grupper, mener Marlene Borst Hansen (R). Hun foreslår at skrive ambitionen ind i fremtidige aftaler mellem statsstøttede kulturinstitutioner og Kulturministeriet.Foto: ft.dk
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi ønsker at gøre kultur til en socialpolitisk løftestang, er det ikke, fordi vi underkender det store arbejde, der gøres på socialområdet. Tværtimod. Det er meget bevidst, at vi arbejder med en løftestang og ikke en redningskrans!

Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører
Fakta

Kulturdebatten har til formål at styrke den kulturpolitiske debat. Altinget | Kultur inviterer derfor alle kultupolitiske stemmer i kulturlivet til at være med til at sætte kulturen på dagsordenen. 

Involvér dig!
Du er altid velkommen til at deltage i debatten - hvad enten det er med klaps eller kindkys til kulturpolitikken.

Send dit indlæg på cirka 500-600 ord til [email protected]

Af Marlene Borst Hansen (R)
Kulturordfører

Der er mange eksempler på, hvordan kultur kan nå ud til nye grupper og socialt udsatte.

Som når Mungo Park Kolding laver særforestilling for 60 hjemløse.

Som når Kvarterhuset i samarbejde med professionelle lyrikere og musikere skaber rapmusik sammen med unge udsatte, eller når borgere fra udsatte boligområder inviteres på en kulturoplevelse.

Det er alt sammen gode eksempler, der viser, hvordan kultur kan bruges som socialpolitisk løftestang.

Det er eksempler, der illustrerer, hvordan fællesskab og samhørighed kan skabes på baggrund af kultur.

Kulturen skal give selvværd og livslyst
Vi har så mange fremragende kulturtilbud i Danmark, men desværre er det langt fra alle, der bruger dem.

Det er ærgerligt, fordi kultur kan være med til at give fællesskab og sammenhængskraft på tværs af de daglige skel som social status, nationalitet, alder osv.

Derfor er det vigtigt, at kulturen kommer til at favne så bredt som muligt.

Den skal få udsatte mennesker til at føle sig som en del af fællesskabet og føle sig inkluderet, anerkendt og accepteret.

Oplevelsen af at gøre noget sammen med andre mennesker – at mærke, at man er en del af et fællesskab, hvor fællesskabet har brug for en, og man har brug for fællesskabet – er meget værdifuldt for ens personlige udvikling.

Det giver selvværd og livslyst, når der er brug for en, og det er denne følelse, som kulturen i vid udstrækning kan være med til at udvikle og skabe.

Kulturen skal ikke redde mennesker
Derfor ønsker Radikale Venstre at brede kulturen ud til alle. Også dem, der normalt ikke benytter sig af kulturtilbuddene.

Det må aldrig kun være for en bestemt gruppe borgere at opleve kunst, gå i teatret eller læse litteratur.

Når vi ønsker at gøre kultur til en socialpolitisk løftestang, er det ikke, fordi vi underkender det store arbejde, der gøres på socialområdet. Tværtimod.

Det er meget bevidst, at vi arbejder med en løftestang og ikke en redningskrans!

Kulturoplevelser skal ikke redde mennesker, men give os oplevelser og erfaringer, som gør os i stand til bedre at mestre vores liv. Eller blot gør os glade og/eller eftertænksomme i et øjeblik.

Alle har ret til kulturoplevelser 
Radikale Venstre har en vision om, at de kulturinstitutioner, der støttes af staten i højere grad skal prioritere at nå ud til flere og nye grupper.

Det kan for eksempel ske ved, at der i de fremtidige aftaler mellem statsstøttede kulturinstitutioner og Kulturministeriet indskrives en sådan forpligtelse.

Noget tilsvarende kan man gøre i de kommunale aftaler rundt omkring i Danmark.

Kolding Kommune har blandt andet gjort noget tilsvarende for nogle år siden, da de lavede aftaler med deres lokale kulturinstitutioner.

Alle mennesker har ret til kulturoplevelser. Det er ikke kun det enkelte menneskes ansvar at få det.

Det er et fælles ansvar at skabe muligheden herfor, og jeg håber, at politikere, både i Folketinget og i landets kommuner og kulturinstitutioner vil være med til at tage dette ansvar. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Borst Hansen

Medlem, Pressenævnet, fhv. stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,
lærer (Haderslev Statsseminarium 2001)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024