Kasper har været nyhedsredaktør siden 2017.
Derudover har han dækket dansk udviklingsbistand og velfærdspolitik tæt for forskellige Altinget-nicher.
Kasper har blandt andet afdækket, hvordan den danske regering brugte udviklingsbistand i strid med internationale regler. Kasper er også en del af det hold, der afslørede, hvordan Folketinget blev vildledt i den såkaldte våbensag.
Du er velkommen til at kontakte Kasper med tip til historier, eksempelvis via Signal.
Regeringspartier samler sig om kamp mod social arv
ANALYSE: De Radikale og Socialdemokraterne gør klar til at tage et livtag med negativ social arv før valget. Her er der muligheder for en fælles dagsorden, der kan tydeliggøre forskellen mellem regeringen og den borgerlige opposition.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørRegeringen har brug for en dagsorden, som kan lægge afstand til den borgerlige opposition, for man ønker ikke fokus på udlændingeområdet, og på sundhedsområdet er regeringen netop blevet overbudt med en mia. kr. af Venstre.
Fra analysen
...
Konturerne til en ny, fælles dagsorden frem mod det kommende folketingsvalg for De Radikale og Socialdemokraterne er så småt ved at tegne sig i horisonten.
De to regeringspartier har således begge i den seneste tid luftet ideer om, at samfundets allersvageste skal løftes ved at bryde den negative sociale arv.
Det sker relativ kort tid før partiernes landsmøder, der ligger samtidigt den 20. og 21. september i år og bliver de sidste for begge partier, før statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) trykker på den famøse valgknap.