Debat

Regionsrådsmedlem: Psykiatrien i hovedstaden er ikke blevet snydt for 90 millioner

En mellemregning mangler i fremstillingen af, at Region Hovedstadens psykiatri har brugt 90 millioner kroner på at afbetale leasinggæld, skriver Susanne Due Kristensen (S).

Folketings- og regionrådsmedlemmer præsenterede i 2020 aftalen om 600 millioner kroner til psykiatrien. Det er et problem, at finanslovsmidler ofte frigives så sent, at de ikke kan omsættes fuldt ud i det år, hvor de frigives, skriver Susanne Due Kristensen (S).
Folketings- og regionrådsmedlemmer præsenterede i 2020 aftalen om 600 millioner kroner til psykiatrien. Det er et problem, at finanslovsmidler ofte frigives så sent, at de ikke kan omsættes fuldt ud i det år, hvor de frigives, skriver Susanne Due Kristensen (S).Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Susanne Due Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget bragte i sidste uge en historie, som desværre fik det til at fremstå som om, at Region Hovedstadens psykiatri blev snydt, fordi man i 2020 brugte 90 millioner kroner på at afbetale leasinggæld – penge, som skulle hjælpe mennesker med psykisk sygdom.

Men der mangler en mellemregning i fremstillingen af sagen, og helhedsindtrykket bliver derfor forkert. Psykiatrien bliver ikke snydt for 90 millioner kroner – tværtimod.

Med finansloven 2020 blev regionerne samlet tildelt 600 millioner kroner i varige midler til en styrkelse af psykiatrien. Region Hovedstadens andel udgør 141 millioner kroner årligt.

Men det er et grundlæggende problem, at finanslovsmidler ofte frigives så sent, at de ikke kan omsættes fuldt ud i nye initiativer i det år, de frigives. Det var også tilfældet i 2020.

Kunne ikke nå at bruge alle pengene
Der var simpelthen ikke tid og ressourcer nok til inden udgangen af 2020 til at bruge alle pengene på at iværksætte nye initiativer og rekruttere mere personale, før året var omme.

Psykiatrien er ikke blevet forbigået med dette tiltag

Susanne Due Kristensen (S)
Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden

Regionerne var allerede udfordret af for eksempel at rekruttere "1.000 nye sygeplejersker," samtidig med at alle arbejdsgange var under pres på grund af covid-19-pandemien. Så hvordan kunne pengene bruges, så de ikke gik tabt i 2020 og fortsat gavnede psykiatrien?  

Løsningen på udfordringen blev, at Region Hovedstaden valgte at indfri leasinggæld for 90 millioner kroner, efter at psykiatrien havde fået den andel af de 141 millioner kroner, som de kunne nå at udmønte i 2020.

Den øvelse betød, at vi til gengæld kunne give et varigt beløb på 7,6 millioner kroner årligt i Region Hovedstadens budget til psykiatrien. Samtidig er det vigtigt at pointere, at de 141 millioner kroner var fuldt udmøntet fra 2021.

Det var og er en rigtig god løsning, der kommer patienterne i hovedstadens psykiatri til gode. Vi sikrer, at de 90 millioner kroner fra 2020 ikke alene forbliver i psykiatrien. Rammen til psykiatrien bliver også forøget, fordi det årlige rådighedsbeløb permanent opskrives fra 141 millioner kroner til 148,6 millioner kroner årligt.

Så psykiatrien er ikke blevet forbigået med dette tiltag. Tværtimod.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024