DH: Retssikkerheden er langtfra tilstrækkelig

Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Der er en stadig stigende oplevelse af, blandt handicaporganisationerne og vores medlemmer, at retssikkerheden på tværs af alle lovgivninger er under voldsomt pres.

Det er vores opfattelse, at kommunerne i den grad tester loven og afprøver, hvor lavt et serviceniveau de kan slippe afsted med. Denne oplevelse bør tages alvorligt, da det er skadeligt for et retssamfund, når en stor gruppe borgere oplever, at deres retssikkerhed er truet.

Nedskæringer og holdningsskred
Men hvorfor er der denne oplevelse? Jeg tror det skyldes et sammenfald af flere hændelser. Med kommunalreformen overtog kommunerne et meget specialiseret område, hvor de ikke altid har tilstrækkelig viden.

Kort efter kom den økonomiske krise, som betød drastiske nedskæringer i kommunerne og hertil en budgetlov, der har medført, at økonomien står over loven. I kølvandet kom et holdningsskred, hvor specialområdet blev betegnet som ’gøgeungen’.

Tilsammen har udviklingen medført en kommunal sagsbehandling, der for borgeren, og ofte også for Ankestyrelsen, opleves som brud på loven.

Kommuner sparer penge på klagesager
For den enkelte kan det ofte være utrolig svært at forstå, at kommunen inden for samme gældende lovgivning kan ændre serviceniveauet eller ændre den enkeltes bevilling i nedadgående retning. Det er sjældent således, at borgeren oplever sig som bedre fungerende i dag set i forhold til i går. Derfor står borgeren ofte tilbage med en følelse af magtesløshed.

Når der bliver flere og flere eksempler på forkerte afgørelser, og handicaporganisationernes rådgivninger får flere og flere henvendelser, så er det klart, at vi oplever et holdningsskred i kommunernes omgang med loven, og at retssikkerheden er under pres.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Det er ikke ulovligt at skære ned på hjælpen eller støtten, hvis kommunen træffer en beslutning i kommunalbestyrelsen om serviceniveauet eller foretager en konkret, individuel vurdering af borgerens behov og kommunen fortsat leverer den indsats, som den enkelte borger har behov for, og ret til, inden for gældende lovgivning.

Det er ulovligt, når kommunen prøver grænser af ved at træffe beslutninger, der på forhånd er på kanten af lovgivningen. Der er alt for mange politikere og ledende embedsmænd, der sender signaler til deres medarbejdere om, at de skal prøve grænserne af, fordi kommunerne mangler penge og handicapområdet ”koster kommunekassen”. De politiske signaler er med til at få de kommunale sagsbehandlere til at træffe beslutninger på kanten eller under lovgivningen.

Det er også ulovligt, når en kommune ikke efterlever en afgørelse fra Ankestyrelsen. Det oplever vi desværre i stigende omfang: Mens sagen verserer i klagesystemet sparer kommunen penge. For selvom borgeren vinder sagen og dermed igen kan modtage hjælp, så er der tale om støtte, som ikke kan ”tilbagebetales” til borgeren.

Praksisundersøgelser udført af Ankestyrelsen og henvendelser til vores organisationer viser, at der er alt for mange af disse ulovlige eller tvivlsomme afgørelser i kommunerne.

Manglende viden eller bevidst uvidenhed?
Kommunernes manglende viden og selektiv brug af viden er en af årsagerne til, at borgerne oplever, at retssikkerheden er under pres. En anden årsag kan være kommunernes manglende formidling af årsager til og baggrund for afgørelser.

Den rette sagsbehandling forudsætter den rette og kvalificerede udredning. Ellers er der stor sandsynlighed for, at kommunen træffer den forkerte afgørelse.

Det er selvfølgelig vanskeligt at afgøre om den slags fejl skyldes bevidste eller ubevidste handlinger, men uanset årsagen er resultatet, at retssikkerheden ikke er til stede i det omfang, man kunne forvente af et område, der er reguleret gennem lovgivningen.

Når der bliver flere og flere eksempler på forkerte afgørelser, og handicaporganisationernes rådgivninger får flere og flere henvendelser, så er det klart, at vi oplever et holdningsskred i kommunernes omgang med loven, og at retssikkerheden er under pres.

Tilliden skal genetableres
Der er behov for at styrke borgeren i mødet med kommunen. Man skal huske på, at borgerne er den svage part i forhold til systemet. Tilliden til systemet skal genetableres. Derfor anbefaler Danske Handicaporganisationer følgende:

• Fjerne kommunernes incitament til at træffe forkerte afgørelser, ved at stille kommunen økonomisk, som hvis den havde truffet en korrekt afgørelse fra starten.
• Pengene skal, hvis ikke de kan udbetales til borgerne, gå til at styrke retssikkerheden. 
• Ankestyrelsen skal have initiativpligt til at bringe gentagne forkerte afgørelser og manglende overholdelse af afgørelser, over i det kommunale tilsyn.
• Krav om, at kommunerne skal indhente og bruge specialiseret viden, og ministerierne skal være med til at bestemme, hvornår kommunerne skal gøre dette.
• Krav om, at begrundelsen for en afgørelse tydeligt afspejler, hvordan der er taget højde for at dække borgerens behov – og det gælder såvel ved tilsagn som afslag.
• Borgerne skal have hjælp til at være i dialog med kommunen og klage over forkerte og ulovlige beslutninger.
• Handicaporganisationernes rådgivning skal styrkes, for at sikre at borgerne står stærkere i mødet med kommunen.