Se kortet: Så mange flygtninge modtog din kommune sidste år
Københavns Kommune fik flest flygtninge i 2020, mens 17 kommuner slet ikke modtog nogen. Få overblik over fordelingen på landsplan her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørGustav Silberbrandt
DatajournalistKommunerne fik tildelt historisk få flygtninge sidste år, og det kan også aflæses hos hver enkelt kommune.
Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.
Hele 17 kommuner fik således slet ikke tildelt flygtninge i 2020. Der er blandt andet tale om Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Odder Kommune.
Hvad er visitation af flygtninge?
Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark fordeles løbende over hele landet af integrationshensyn på baggrund af reglerne i integrationsloven om boligplacering.
Det er derfor Udlændingestyrelsen, der bestemmer hvilken kommune, de enkelte flygtninge skal bo i – det er dette, der kaldes ”visitering”
Når kommunerne får forskellige antal, skyldes det, at flygtningene fordeles af Udlændingestyrelsen efter et kvotesystem.
Det er kvotesystemets opgave at sørge for, at de visiterede flygtninge fordeles geografisk jævnt ud over Danmark.
Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ved beregning ud fra en fordelingsnøgle. Denne fordelingsnøgle fastlægges på baggrund af:
- Den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning.
- Den enkelte kommunes andel af indvandrere og flygtninge.
- Antallet af familiesammenførte til flygtninge, der i kalenderåret forud for udmelding af landtallet er førstegangsindrejst i Danmark og bosat i den enkelte kommune.
Kilde: Udlændingestyrelsen
Københavns Kommune er omvendt endnu engang den kommune, der modtager flest flygtninge.
I 2020 fik hovedstadskommunen 40 personer ud af de i alt 489 flygtninge, der blev visiteret til kommunerne. Aarhus Kommune fik næstflest med i alt 18 personer.
I gennemsnit modtog hver kommune cirka fem flygtninge sidste år.
Men hvordan ser det så ud i din kommune?
Dyk ned i kommuneforskellene og se, hvor mange flygtninge din kommune fik tildelt i 2020 på danmarkskortet nedenfor.