SF: Pernille Vigsø Bagge - De svageste grupper skal ikke betale højere SU

Dokumentation
SF: De svageste grupper skal ikke betale højere SU SF har længe gerne villet åbne SU-forliget med henblik på at tildele højere SU generelt og særligt forbedre forholdene for enlige forsørgere på SU Af: Pernille Vigsø Bagge, SF s uddannelsesordfører Med DF s finanslovsforslag, som for en gangs skyld taler om andet end bedre forhold til de ældre, tegner der sig nu muligvis et flertal udenom regeringen til at forbedre SU-forliget. Det er en kendt sag, at de studerende arbejder for meget, fordi SUen er for lav med den konsekvens, at de studerende får sværere ved at blive færdig på normeret tid. Derfor er det ikke en god idé at fjerne loftet for arbejde ved siden af studierne, som DF foreslår. SF vil gerne give danske studerende en ordentlig SU, så de kan koncentrere sig om at studere fremfor at arbejde. "DF har aldrig støttet SF s forslag om at give studerende med børn bedre vilkår. Især enlige forsørgere på SU lever for så få midler, at det udgør en reel trussel mod muligheden for at færdiggøre et studium. SF ønsker at gøre SUen uafhængig af forældres indkomst for alle udeboende samt at fordoble SUen for enlige forsørgere", siger Pernille Vigsø Bagge. "Til at finansiere DF s såkaldte forbedringer er det da også børnefamilier, der skal betale gildet. Men vi taler selvfølgelig nogle helt bestemte børn. DF ønsker nemlig at fratage børnefamilieydelsen til børn af statsborgere fra den tredje verden. Man ønsker altså at give danske studerende bedre vilkår - på bekostning af nogle af de svageste grupper i det danske samfund. Det er helt uacceptabelt", slutter SF s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, MF. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15003 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024