SF: Vi må sikre finansiering og undgå bureaukrati

Der sættes projekter i gang, hvor der ikke er sikkerhed for fortsat finansiering. Målet må derfor være at skabe større sikkerhed for den fortsatte finansiering for at betrygge projektet og for at forhindre unødig bureaukrati.

Anne Baastrup
Formand for Socialudvalget og socialordfører for SF

Af Anne Baastrup 
Formand for Folketingets Socialudvalg og socialordfører for SF

Debatten i den foregående uge har vist, at vurderingen af værdien af satspuljen er meget forskellig. Men to temaer er gennemgående. Nemlig bekymringen for at satspuljen næppe får mange nye penge på grund af den lave løn og prisudvikling.

Og det store bureaukrati der ligger i at skulle søge om finansiering samt opfølgning centralt fra for at sikre, at pengene bruges i overensstemmelse med bevillingen.

Det er en del af virkeligheden, som vi skal tage højde for i udviklingen af de kommende års socialpolitik.

Stram økonomi er ikke en stopklods
Der er gennemført stribevis af gode projekter, som har vist sig at give store besparelser for kommunen, når de implementeres og funderes i den kommunale forvaltning.

I Holstebro Kommune fik man således fra en privat fond for nogle år siden en mindre sum penge, der skulle bruges til at starte et projekt for nybagte forældre, som – uafhængig af baggrund – skulle gennemføre et fælles forløb om det at være helt ny forælder. Begge forældre skulle deltage, og det var det eneste fødselsforberedende og opfølgende tilbud kommunen gav.

Det betød, at kontanthjælpsmodtageren og advokaten mødtes på samme kursus. Det løftede det såkaldt svage forældrepar og gav det såkaldt stærke forældrepar en oplevelse af, at de kunne give hinanden gode råd og følge deres børns udvikling. Det betød også, at faderen fik en central placering i hele forløbet.

Projektet er inspireret af Sverige, som har kørt det i mange år – her kaldes det ”Leksandmodellen”, og økonomer regner med besparelser i milliardklassen. Resultaterne har vist sig at være færre skilsmisser, bedre uddannelse for børnene, mindre kriminalitet osv.

Selve projektforløbet er nu afsluttet i Holstebro, men kommunen har på trods af stram økonomi fundet penge til at fortsætte det som en integreret del af forvaltningen. Det er den gode metode til at få udnyttet projektpenge. Nu er det jo ikke satspuljen, der har finansieret dette, men det kunne det i og for sig godt være.

Og her er der jo udfordringer for den fremtidige brug af satspuljen, når væksten får pris og lønreguleringen til at tilføre nye penge til satspuljen.

Satspuljeprojekter skal inspirere kommunerne
Der sættes projekter i gang, hvor der ikke er sikkerhed for fortsat finansiering. Målet må derfor være at skabe større sikkerhed for den fortsatte finansiering for at betrygge projektet og for at forhindre unødigt bureaukrati.

Indtil da må det være alle socialpolitikeres mål at sikre de mest udsatte mennesker. Det handler for eksempel om at finde metoder til at fastholde hjemløsestrategien. Det handler om at give kommunerne værktøjer til at fortsætte den gode udvikling.

I dag har hjemløsestrategien givet metoder til at sikre, at udsatte mennesker kan fastholdes i et hjem samt at udvikle boliger til disse mennesker. Men det handler også om at få eksporteret metoderne til de kommuner, som ikke har været omfattet af strategien.

Også andre områder har i tidens løb fået satspuljepenge, og hvor der gennem projektet er udviklet metoder, som samlet set har givet et bestemt område et løft – alene fordi, der over en periode blev en central finansiering. Det gode eksempel er her kvindekrisecentrene. De blev gennem mange år finansieret over centrale puljer og er nu en integreret del af tilbud i de større kommuner.

På den måde kan man få glæde af de mange erfaringer, satspuljeprojekterne har givet os, men det handler om, at kommunerne lader sig inspirere af, hvad der lykkes.