Socialminister i top-5 over mest populære ministre
MINISTERMÅLING: Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har ikke været nogen markant minister, vurderer Altingets politiske kommentator. Men alligevel indtager hun en placering i top-5 over de mest populære ministre.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørEfter lidt over otte måneder på posten som social- og indenrigsminister kan Venstres Karen Ellemann indtage en delt fjerdeplads på ministerlisten over de mest populære ministre.
Listen dækker danskernes vurdering af ministrenes indsats i en måling, som Norstat har foretaget for Altinget. Her scorer hun 0,3 point på en skala, der går fra -10 til 10.
Men placeringen øverst i ministerhierarkiet skyldes ikke, at Karen Ellemann har været særlig synlig i den offentlige debat, lyder det.
Sådan har vi spurgt:
Hvordan bedømmer du ministrenes indsats?
Skala: Den meget dårlige præstation (-10) til den meget gode præstation (+10)
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 25. februar til 29. februar 2016.