Sorgcenter: BKF sætter kunstigt skel op mellem organisationer og kommuner

Organisationer er ikke primært talerør
Derudover er jeg meget uenig i antagelsen om, at organisationernes primære arbejde er fortalervirksomhed. Det er rigtigt i enkelte tilfælde. Men langt de fleste organisationer leverer konkret hjælp og konkrete løsninger for sårbare børn og unge.

I Børn, Unge og Sorg giver vi gratis hjælp og behandling til børn og unge, der lever sammen med alvorligt syge forældre eller søskende, som får brug for specialiseret psykologhjælp efter tabet af en mor, far, søster eller bror.

Derudover støtter og rådgiver vi både forældre og andre i netværket omkring barnet eller den unge samt fagprofessionelle.

Cost-benefit-undersøgelser har vist, at samfundet får pengene 20 gange igen, hver gang et barn eller ung får et terapiforløb i Børn, Unge og Sorg.

Så jeg mener bestemt, at vi leverer konkrete løsninger. Vi gør det endda for relativt få offentlige støttekroner, da en del af vores arbejde er finansieret gennem midler, som vi rejser via private fonde, indsamlinger og andet.  

Samarbejde skaber målrettet indsats 
Børn, Unge og Sorg eksisterer, fordi meget få kommuner har målrettede og specialiserede tilbud til børn og unge, der har mistet eller er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende.

Som organisation har vi nogle unikke muligheder for at hjælpe denne gruppe blandt andet ved at inddrage frivillige, der selv har samme unikke livserfaring.

Men vi ved også, at hvis vi skal give pårørende og efterladte børn og unge den bedste hjælp, så skal de offentlige institutioner være en vigtig del af løsningen.

Derfor samarbejder vi med kommuner, uddannelsesinstitutioner, sygehuse og hospitaler. I fællesskab opkvalificerer vi medarbejdere og skaber en mere målrettet indsats til pårørende og efterladte.

Samarbejdet er guld værd
På samme måde samarbejder kommuner og frivillige med sociale organisationer på alle andre sociale områder.

Og al erfaring fra tidligere undersøgelser viser, at det samarbejde er guld værd. Samarbejdet bidrager til større variation i de offentlige tilbud, ekstra ressourcer og bedre kontakt til lokalsamfundet.

Så lad os for alt i verden ikke sætte et kunstigt skel op mellem de frivillige sociale organisationer og kommunerne. Det er ingen tjent med. For vi har en fælles interesse, og vi har fælles mål, men vi har forskellige værktøjer til at nå dem.

Derfor skaber vi de bedste løsninger, når vi samarbejder. Når vi tager det bedste fra begge verdener, og i fællesskab tager hånd om de mest sårbare og udsatte i vores samfund.