Start et ungdomsoprør
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorIngen forfatter
Ingen forfatter
Den nye socialdemokratiske integrationsorfører Henrik Sass Larsen havde kun været i funktion et par timer, da han kom sin første opsigtsvækkende melding.Hvis man ikke får lært sproget ordentligt inden skolen, bor i et ghettoagtigt område, hvor man ikke rigtigt får lært de øvrige danskere at kende - og samtidig kommer fra familier med patriarkalske familieværdier, ja så får man jo problemer.
Henrik Sass Larsen
Integrationsordfører (S)
Hvis integrationen skal lykkes, er det nødvendigt for unge indvandrere at gøre op med de gammeldags normer, der ofte findes i forældre-generationen, mener Henrik Sass Larsen:
"Mange unge indvandrere mangler at få taget et grundigt ungdomsopgør i forhold til deres egen forældre-generation. Og der har jeg tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe de unge," siger Henrik Sass Larsen til Altinget.
Bestemme over eget liv
"Der er stadig ret skrappe normer om, hvordan man skal leve sit liv i mange indvandrerkredse. Og der mener jeg, at det ville være alle tiders, hvis de unge erobrede retten til at bestemme over deres eget liv," siger Sass Larsen.