Debat

Stop ulighed i madvaner

DEBAT: Mænd med en kort uddannelse lever 10 år kortere end kvinder med en lang uddannelse. Derfor har Fødevare- og Sundhedsministerierne lanceret Måltidspartnerskabet, der skal fremme den sociale lighed i sundhed og madvaner. Det skriver fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Foto: Rune Johansen
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister

Står valget mellem en tør og trist salat og en saftig burger med fritter og mayo, så kender jeg da godt svaret. Når sulten melder sig, er det de færreste, der gider sætte tænderne i salaten, selvom den skriger af sundhed. Og det er heller ikke svært at gætte sig til svaret, hvis eftermiddagssulten trænger sig på, og valget står mellem en knitrende chokoladebar, der er lige til at spise, og en pose knastørre gulerødder, som først skal skylles og skrælles, før de overhovedet begynder at se indbydende ud.

Valget mellem sund og usund mad handler nemlig ikke kun om, hvad der smager godt, men også om, hvor let det er for os at få fingre i. Derfor skal sund mad både smage godt og være let at få fat i.

Det skal være nemmere at spise sundt
Jeg har sammen med sundhedsministeren lanceret "Måltidspartnerskabet", som er et partnerskab mellem en masse centrale aktører fra både erhvervet, interesseorganisationer, myndigheder og forskningsinstitutioner. Fælles for alle er, at vi ønsker at gøre det nemmere for danskerne at spise sundt og gerne vil fremme den sociale lighed i sundhed og madvaner.

Fakta
Altinget | Fødevarer sætter den kommende tid fokus på danskernes kost- og madvaner. I denne uge er det fødevareminister Mette Gjerskov (S), der kommer med sit indspark.

Det er nemlig desværre ikke nogen hemmelighed, at nogle befolkningsgrupper spiser langt mere usundt end andre. Fx har mænd med en kort uddannelse langt mere usunde madvaner end kvinder med en lang uddannelse, og de lever 10 år kortere end deres højtuddannede kønsfæller.

Jeg vil have, at sund mad er for alle, så derfor skal vi gøre en ekstra indsats hos dem, der har større tilbøjelighed til at vælge burgeren eller chokoladebaren. Det skal blandt andet ske gennem nemmere tilgængelighed til det sunde - fx med Nøglehulsmærket. Det grønne nøglehul er et fantastisk værktøj til at sprede det sunde budskab, og med måltidpartnerskabet vil vi dyrke det endnu mere for at få alle med på vognen.

Det betyder ikke, at vi som politikere skal pege fingre og diktere, hvad danskerne skal putte i munden. Det er folks eget valg. Vores opgave er derimod at sætte borgeren i centrum ved at oplyse og gøre det sunde valg tilgængeligt for den enkelte.

Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister

Sund mad på erhvervsskolerne
Tag fx eleverne på landets erhvervsskoler. Det er unge - heriblandt flest mænd - som tager en kort uddannelse, og mange af dem lever mindre sundt. De er jo unge voksne, der er tæt på at flytte hjemmefra og få ansvaret for deres liv, og derfor er de en vigtig målgruppe. Et af initiativerne i Måltidspartnerskabet er sammen med Hjerteforeningen at stå i spidsen for at skabe cirka 20 nøglehulsmærkede kantiner på landets erhvervsskoler for at gøre det nemt at vælge sundere måltider på skolerne.

Projektet er en måde at øge tilgængeligheden af sund mad, så det er nemmere at vælge den nøglehulsmærkede fuldkornspizza eller kyllingesuppe frem for ribbenstegssandwichen. Og sandsynligvis vil eleverne tage nogle af disse sunde vaner med ind i deres voksenliv.

Vi skal arbejde for at skabe lige muligheder for sund mad til alle danskere, fordi vi simpelthen ikke som samfund kan acceptere uligheder i sundhed.

Flere nøglehulsmærkede varer på hylderne
Hvis vi skal øge tilgængeligheden og kendskabet til sunde madvarer, skal vi have flere nøglehulsmærkede varer på supermarkedshylderne, så man hurtigt kan træffe det sunde valg mellem et hav af forskellige oste, yoghurter, morgenmadsprodukter og rugbrød, når man står med indkøbskurven i hånden efter en lang arbejdsdag. Der skal også være flere nøglehulsmærkede måltider at finde på restauranter, i kiosker og på tankstationen.

Det betyder ikke, at vi som politikere skal pege fingre og diktere, hvad danskerne skal putte i munden. Det er folks eget valg. Vores opgave er derimod at sætte borgeren i centrum ved at oplyse og gøre det sunde valg tilgængeligt for den enkelte.

Jeg har ikke tænkt mig at proppe gulerødder ned i halsen på folk, men jeg har en ambition om, at alle danskere uanset køn og uddannelsesbaggrund skal have mulighed for at træffe det sunde valg både på arbejdet, på indkøbsturen, på restaurantbesøget og på farten. Det kommer ikke til at ske i et snuptag, men det er derimod en lang sej kamp, som vi i fællesskab skal vinde. Og med Måltidspartnerskabet tager vi et stort skridt i den rigtige retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024