Stor politisk opbakning til nyt antiradikaliserings-initiativ

RADIKALISERING: Socialministerens forslag om at styrke rådgivningen for voksne, der er i risiko for at blive radikaliseret, møder opbakning på tværs af partierne. SF og Enhedslisten efterlyser dog inddragelse af imamer og tidligere syrienskrigere.

Der er bred politisk opbakning til socialminister Manu Sareens (R) forslag om at styrke kommunernes rådgivningsindsats over for voksne, der er i fare for at blive radikaliseret. 
Der er bred politisk opbakning til socialminister Manu Sareens (R) forslag om at styrke kommunernes rådgivningsindsats over for voksne, der er i fare for at blive radikaliseret. Foto: ft.dk
Tyson W. Lyall

Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti er der enighed om at styrke kommunalbestyrelsers rådgivningsindsats over for personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret.

Det står klart, efter socialminister Manu Sareen (R) torsdag i sidste uge fremlagde lovforslag L 170 (se dokumentation til højre) i Folketingssalen.

Lovforslaget indeholder en ændring af loven om social service, så kommunerne for fremtiden får bedre mulighed for at forebygge radikalisering, og for at støtte borgere, der ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.

Dokumentation

Lovforslag nr. L 170 - Om målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer

Med lovforslaget foreslås følgende ændringer af lov om social service:

§ 12 b. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18 år får mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er blevet radikaliserede eller er i risiko for at blive det, eller at de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af den målrettede rådgivning efter stk. 1, etablere kontaktperson- eller mentorordninger.

Stk. 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere støtte efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 4. Rådgivningen stk. 1 skal ske i samarbejde med borgeren.

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for kommunerne på 1,5 mio. kr. i 2015 og 3,0 mio. kr. i 2016 og frem. Midlerne tages fra de satspuljemidler, der er udmøntet til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024