Sundhedsforsikringer foran ny eksplosion
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerMan kan forvente en politisk reaktion. Der vil være nogle, der vil prøve at udnytte det politisk til at reducere de offentlige sundhedsudgifter. Man vil stille spørgsmålstegn ved, om man skal betale til to systemer, altså både over skatten til det offentlige og forsikringspræmien.
Jes Søgaard
Direktør, DSI
VK-regeringens skattebegunstigelse af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i 2002 skabte en eksplosion i antallet af sundhedsforsikringer. I dag har lige under en million danskere en sundhedsforsikring - de fleste er betalt af arbejdsgiveren.
Men en ny og endnu ikke offentliggjort rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) anslår, at dette tal i løbet af nogle år kan stige til 2 millioner, fordi omkring halvdelen af landets kommuner snart tilbyder en forsikringsordning til deres ansatte.
Det skriver Ugekrift for Læger om undersøgelsen, som DSI har lavet for Lægeforeningen.