Tilbudsportalen inspirerer udlandet

IT: Tilbudsportalen, der samler og sammenligner sociale ydelser i Danmark, fungerer så godt, at Ungarn nu implementerer samme system. Den skaber overskuelighed og konsensus på det sociale område, mener projektlederen.
Fakta

Det er kommunerne, som myndighed, og regionerne, der sikrer, at oplysningerne er korrekte på Tilbudsportalen. I praksis sker det ved, at leverandørerne af sociale ydelser indsender oplysninger om sig selv, som kommuner og regioner efterfølgende godkender.


Kilde: Servicestyrelsen

Sagsbehandlere på det sociale område skal ikke vælge tilbud og ydelser, blot fordi de kender dem. Tilbudsportalen, der administreres af Servicestyrelsen, samler tilbud på det sociale område og informerer om både ydelser og priser.

"Målgruppen er primært sagsbehandlere, der skal visitere borgere ud i tilbud. Det er her, de skal fremsøge tilbud til borgerne efter deres udredning. Så kan de med Tilbudsportalen lave en reel sammenligning af de tilbud, der findes. Og ikke blot anvende behandlingssteder, fordi de kender dem," siger projektleder Stine Pontoppidan Myltoft til Altinget.

Hun understreger, at de sociale tilbud ikke tidligere har været digitaliseret og dokumenteret - og at gennemskueligheden derfor nu skaber en vis konsensus.

"Hele udgangspunktet er arbejdet med en fælles begrebsreferenceramme på socialområdet, som man ikke tidligere har haft. Så man f.eks. er sikker på, at socialpædagogisk støtte er det samme fra tilbud til tilbud."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024