To millioner til at få udsatte i stemmeboksen

KORT NYT: Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen afsætter to mio. kr. til at få flere socialt udsatte borgere til at stemme til efterårets regional- og kommunalvalg.

Socialt udsatte borgere er sjældent dem, der råber op, og derfor fylder de alt for lidt i den politiske debat. Derfor er det vigtigt, at vi nu bevilliger penge til at rykke debatarrangementer og stemmebokse ud på væresteder og herberg, hvor mange udsatte borgere har deres hverdag.

Annette Vilhelmsen (SF)
Social-, børne- og integrationsminister

Flere socialt udsatte borgere skal afgive deres stemme til efterårets regional- og kommunalvalg. Det er formålet med puljen "Fremme af udsattes valgdeltagelse".

Puljen på de to mio. kroner skal finansiere initiativer, som kommuner, organisationer og væresteder kan lave for at gøre det lettere for socialt udsatte at bruge deres stemme.

Der vil blandt andet blive afholdt politiske debatmøder på væresteder og herberger. Mobile valgbokse vil også blive stillet op der, hvor de udsatte borgere opholder sig.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024