2020-mål kræver social firepartsaftale

Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Da socialminister Annette Vilhelmsen (SF) fremlagde regeringens sociale 2020-mål, kaldte hun udspillet for et paradigmeskift. Et paradigmeskift, fordi man nu for første gang arbejder systematisk, målrettet og langsigtet med mål for indsatsen og dens effekt over for udsatte børn, unge og voksne. Ministeren skal have stor ros for den nye tilgang, den hilser vi velkommen.

Tværgående samarbejde 
Skal tilgangen blive en succes, er tre faktorer afgørende. For det første at målene kobles sammen med et positivt menneskesyn. For det andet at vi afsætter midler til at kickstarte en tidlig indsats. For det tredje vil jeg foreslå, at vi forpligter os til at nå målene i fællesskab gennem en social firepartsaftale mellem regeringen, kommunerne, de relevante brugerorganisationer og de faglige organisationer på området.

En firepartsaftale kan være det nybrud i dansk socialpolitik, der sikrer, at målene rent faktisk bliver virkelighed til gavn for de mennesker, der skal have mulighed for at rykke sig til en bedre tilværelse.

For det første er det som nævnt vigtigt, hvilket fundament de sociale 2020-mål står på. For mig er der ingen tvivl om, at fundamentet skal være en grundlæggende etisk, solidarisk og menneskekærlig tilgang, som samtidig sikrer sammenhængskraften i Danmark.

Omdrejningspunktet for en ny socialpolitik er at flytte mennesker ud af passivitet og til meningsfuld aktivitet og inklusion.

Vi skal have fokus på inklusion som ramme for 2020-målene. Alle skal have adgang til at udvikle deres kompetencer og støtte til at klare hverdagen.

Benny Andersen
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Inklusion som topprioritet
Vi skal have fokus på inklusion som ramme for 2020-målene. Alle skal have adgang til at udvikle deres kompetencer og støtte til at klare hverdagen. Vi skal give udsatte borgere mulighed for at deltage i det almindelige danske liv på arbejdspladsen, på sportspladsen og ved stemmeboksen.

Inklusion er at være en del af noget, at høre til. Det værste, vi kan opleve som mennesker, er at blive ligegyldige, at blive gemt væk og glemt. Vi skal understøtte fællesskaber, hvor der er plads til alle.

Tydelige rammer skal være en anden tydelig værdi omkring 2020-målene. Vi skal stille krav til hinanden i familien og i skolen, og vi skal så vidt muligt tage ansvar for vores eget liv. Det er nemmest at få tingene til at fungere, hvis der er tydelige rammer. Hvis der ikke stilles krav til os mennesker, så bliver vi ligegyldige, og så er vi ikke noget. Hvis vi ikke stiller krav til hinanden, så mister vi kontakten.

Lokale firepartsaftale
For det andet skal vi have en startfinansiering af den tidlige indsats. Hvis vi for alvor skal sætte ind, inden de sociale problemer bliver store og livsforstyrrende. Så skal vi bruge langt flere midler på en tidlig indsats, men til gengæld kan vi spare dem senere, fordi færre vil komme ud i kriminalitet og misbrug, for flere bliver selvforsørgende. Derfor foreslår vi, at der etableres en socialinvesteringsfond, hvor kommunerne kan få tilskud til en tidlig og intensiv indsats.

For det tredje er vi optagede af, at arbejdet med 2020-målene bliver et fællesanliggende for både brugerorganisationer, medarbejdere og arbejdsgivere på området. Svaret et ikke New Public Management, der sender borgere gennem en effektiv, social pølsefabrik, hvor alle får den samme metervare.

Nej, vi har brug for lokale indsatser, der er håndholdte og giver mennesker reelle muligheder for at flytte sig. Svaret er en national firepartsaftale, der lægger rammen. Her drøftes, hvad der kan fastlægges i nationale planer og fælles metoder, og hvad der skal drøftes og fastlægges lokalt i de enkelte kommuner eller regioner.

Den nationale aftale skal følges op af lokale firepartsaftaler i de enkelte kommuner, hvor de kommunale politikere eller den kommunale forvaltning sætter sig sammen med ledere og medarbejdere på området og repræsentanter for brugerne.

De fastlægger i fællesskab, hvordan de vil arbejde for at nå de lokale mål, der støtter op om de nationale. Det kan for eksempel være socialpædagoger og lærere fra folkeskoler, interne skoler og ungdomsuddannelser, der mødes sammen med forvaltningen og de unge og drøfter, hvordan indsatsen skal tilrettelægges, så flest mulige gennemfører folkeskolen og 50 procent får en ungdomsuddannelse. Gruppen skal også drøfte, hvordan indsatsen løbende skal følges og dokumenteres.


Indtænk tillidsreform
Med regeringens sociale 2020-mål er der en unik mulighed for at involvere medarbejdere, ledere og brugere – og civilsamfundet i at sætte alt i sving for at nå målene. Hvis arbejdet med tillidsreformen tænkes sammen med arbejdet med målene, får vi en række gode eksempler på innovation, faglig udvikling og godt arbejdsmiljø. Samtidig er vi overbevist om, at det er den bedste vej til rent faktisk at opnå de resultater, der er formuleret i 2020-planen.

Som socialpædagoger arbejder vi med sårbare børn, kriminelle unge, udviklingshæmmede, psykiatribrugere, mennesker med handicap og flere grupper. Vi arbejder med udsatte hver dag, og vi er parate til at indgå i konstruktiv dialog og skabe resultater til gavn for udsatte børn, unge og voksne. Nu er spørgsmålet, om Vilhelmsen vil gribe bolden og tage initiativ til en firepartsaftale?