VIVE: Nu kan vi beregne økonomiske effekter af sociale indsatser

Af Hans Hummelgaard, Rasmus Højbjerg Jacobsen og Torben Tranæs
Hhv. forsknings- og analysechef, seniorforsker og forskningsdirektør ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd (VIVE)

Når man sætter en indsats i værk for at hjælpe socialt udsatte, så koster det penge her og nu.

Men nogle af pengene løber typisk tilbage i de offentlige kasser på et senere tidspunkt.

Det kan for eksempel være i form af færre udgifter til andre sociale indsatser, mindre brug af sundhedssystemet eller højere skatteindtægter, fordi nogle af de udsatte borgere kommer i arbejde som følge af indsatsen.

I dag ved vi som regel ikke, hvor mange af pengene der løber tilbage. Og derfor ved vi heller ikke, hvad de enkelte sociale indsatser reelt koster – altså hvad indsatserne koster netto, efter at de eventuelle afledte positive og negative økonomiske konsekvenser er medregnet.

Den viden er vigtig for politisk at kunne prioritere de knappe offentlige midler.

SØM kan give svar på, om en social indsats, der umiddelbart ser dyr ud, faktisk også er
så dyr på længere sigt eller måske endda kan give et økonomisk overskud – for
eksempel fordi en ung kommer ud af sit stofmisbrug eller ud af hjemløshed. 

Hans Hummelgaard, Rasmus Højbjerg Jacobsen og Torben Tranæs

De afledte økonomiske effekter, vi taler om her, er dels de såkaldte dynamiske effekter, hvor en indsats sætter en ellers uarbejdsdygtig borger i stand til at arbejde og dermed betale skat frem for at modtage overførselsindkomst. Og dels effekter i form af adfærdsændringer andre steder end på arbejdsmarkedet, for eksempel at borgeren begår mindre kriminalitet, og det offentlige dermed sparer penge.

Investeringer i borgeren  
Endelig kan en afledt effekt være mere mekanisk, eksempelvis at andre offentlige ydelser bliver overflødige. Indimellem kaldes alle typer af afledte effekter for dynamiske effekter.      

Når vi har manglet denne viden, så skyldes det, at det indtil for nylig har været meget vanskeligt at opgøre de afledte økonomiske konsekvenser af sociale indsatser.

Men siden januar i år har det været muligt for kommuner og andre at regne på disse konsekvenser ved hjælp af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som VIVE og Incentive har udviklet for Socialstyrelsen.

SØM kan give svar på, om en social indsats, der umiddelbart ser dyr ud, faktisk også er så dyr på længere sigt eller måske endda kan give et økonomisk overskud – for eksempel fordi en ung kommer ud af sit stofmisbrug eller ud af hjemløshed.

Målet med sociale indsatser er at hjælpe udsatte borgere og forbedre deres livskvalitet. Lykkes det, kan det oftest også medføre færre offentlige udgifter til en række ydelser. SØM understøtter dermed, at man også kan se sociale indsatser som investeringer i borgeren.

Og som med andre investeringer kan de give et positivt eller negativt økonomisk resultat, ligesom der er betydelig usikkerhed om resultatets størrelse.

Behov for flere danske effektmålinger
Det spiller en stor rolle for resultatet af en SØM-beregning, hvor stor en effekt der kan forventes af en indsats, og det kan være svært at vurdere på forhånd for kommuner og andre brugere af modellen.

Derfor har SØM en vidensdatabase, der blandt andet indeholder oplysninger om, hvilken effekt der kan forventes af konkrete indsatser for udvalgte grupper af socialt udsatte.

I den første udgave af SØM findes der i alt 425 estimater af effekter både fra Danmark og udlandet. De er tænkt som en inspiration til brugeren om, hvilken effektstørrelse der kan være relevant at lægge til grund for en SØM-beregning.

Kun 37 af de 425 estimater kommer fra Danmark, og dermed er SØM også med til at pege på et stort behov for at gennemføre flere effektmålinger af sociale indsatser herhjemme.

Indtil da kan udenlandske effekter være en god hjælp. De skal dog bruges med større forsigtighed end danske, da andre landes sociale systemer og omfanget af sociale indsatser på afgørende punkter kan være forskellige fra vores. SØM's vidensdatabase kan løbende opdateres, efterhånden som der kommer flere effektmålinger.   

Krumtappen i SØM er beregningen af, hvilke økonomiske konsekvenser en social indsats forventes at have for borgeren. Man kan eksempelvis indregne betydningen for udgifter til overførselsindkomst, sundhedsydelser, sociale foranstaltninger, kommunale tilbud som herberg og udgifter som følge af kriminalitet.

Gode muligheder for at nedbringe usikkerhed
Den første udgave af SØM indeholder bud på økonomiske konsekvenser for op mod 30 forskellige offentlige udgifter for 20 grupper af udsatte borgere.

Brugeren skal i hvert enkelt tilfælde afgøre, om de alle er relevante i den konkrete beregning. Modellen giver også mulighed for, at brugeren selv kan indtaste konsekvenser, hvis der er mere præcis, lokal viden om en eller flere af dem end de landstal, der findes i vidensdatabasen.

Når brugeren også har beregnet og indtastet omkostningerne for en given social indsats – eventuelt ved hjælp af Socialstyrelsens omkostningsmodel – kan SØM give et bud på den samlede økonomiske nettokonsekvens af en social indsats.

En sådan beregning er forbundet med usikkerhed, og derfor kan man med SØM let gennemføre følsomhedsberegninger til at illustrere usikkerhedens størrelse. Der kan også laves såkaldte break-even analyser, der viser, hvad effekten af en given social indsats mindst skal være for, at der ikke er nogen meromkostning ved den.

Det er så op til en socialfaglig vurdering, eventuelt med støtte fra vidensdatabasen, at tage stilling til, om det er realistisk at opnå denne effekt af indsatsen i den konkrete situation.

Resultaterne er forbundet med betydelig usikkerhed, men der er gode muligheder for at nedbringe denne usikkerhed ved at udvikle SØM yderligere.

Og tilbage står, at SØM har bragt os væsentligt længere i forhold til at give os indsigt i, hvad de økonomiske konsekvenser på længere sigt er af at iværksatte indsatser for socialt udsatte.