Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes kulturtilpassede forebyggelses- og oplysningskampagner og -vejledninger i Grønland om de nye regler vedrørende psykisk vold?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes kulturtilpassede forebyggelses- og oplysningskampagner og -vejledninger i Grønland om de nye regler vedr. psykisk vold, således man ikke blot kopierer de danske vejledninger uden hensyntagen til de grønlandske forhold? Vil ministeren desuden sørge for den nødvendige uddannelse i anvendelsen af lovens bestemmelser for de relevante medarbejdere?
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 14 Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), at lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der blev foretaget ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (selvstændig bestemmelse om psykisk vold). for b anklagemyndighedens behandling af sager om psykisk vold.
Retningslinjerne i meddelelsen vil ligeledes være gældende for Grønlands Politis behandling af sager om psykisk vold med de efterog videreuddannelseskurser målrettet erfarne anklagere.
Anklagerfuldmægtige ved Grønlands Politi gennemgår på samme vis som øvrige anklagerfuldmægtige Rigsadvokatens Grunduddannelse, hvor der bl.a. undervises i vidneafhøring, vidnepsykologi og håndtering af forurettede samt vidner.
Rigsadvokaten tilbyder således særskilte kurser i kommunikation med ofre, ligesom der i 2023 er udviklet to nye kurser; et e-læringskursus, som omhandler traumatiserede vidner, reaktioner, troværdighed og afhøringsmetoder, og et nyt kursus i kompleks personfarlig kriminalitet, der bl.a. har fokus på familie, ære, traume og psykologisk kontrol.
Anklagemyndigheden ved Grønlands Politi kan på samme vis som de øvrige anklagere i landet tilgå og søge sådanne kurser.” Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Grønland, herunder også i forhold til den nye bestemmelse om psykisk vold. Politikredsen påtænker ikke på nuværende tidspunkt at gennemføre særlige oplysnings- og forebyggelseskampagner om de nye regler.
Rigspolitiet vil i samarbejde med Grønlands Politi sikre, at Rigspolitiets eksisterende vejledning om politiets håndtering af sager om psykisk vold tilpasses, således at vejledningen i relevant omfang tager højde for grønlandske forhold.” Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget indhentet en udtalelse fra Retten i Grønland og kan oplyse følgende:
Det påhviler dommeren ved Retten i Grønland at forestå uddannelsen af kredsdommerne og det øvrige personale ved kredsretterne og at vejlede kredsretterne i spørgsmål vedrørende retsudøvelsen. Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 58.
Bestemmelsen om psykisk vold blev senest gennemgået på kredsdommerefteruddannelsen i september 2023. Der skønnes ikke for nuværende behov for yderligere uddannelsestiltag i anvendelsen af bestemmelsen.”
Justitsministeriet kan oplyse, at Socialstyrelsen i Grønland i forbindelse med gennemførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven udarbejdede en oplysningskampagne om emnet.
Justitsministeriet har ikke kendskab til, om der hos grønlandske myndigheder påtænkes at udarbejde lignende kampagner om psykisk vold.
