Katrine Daugaard
 svarer 
Sophie Løhde

Vil ministeren redegøre for sine overvejelser om at videreføre ordningen med kommunale borgerrådgivere?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Socialudvalget, Spørgsmål 347

Vil ministeren redegøre for sine overvejelser om at videreføre ordningen med kommunale borgerrådgivere, herunder finansieringen heraf, samt uddybe sin opfattelse af ordningen, og om den lever op til sin tiltænkte funktion?

Svar fra torsdag den 18. april 2024

En kommunalbestyrelse kan oprette en borgerrådgiverfunktion til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration. Det blev lovfæstet i 2009 og følger af § 65 e i lov om kommunernes styrelse. Jeg mener grundlæggende, at reglerne sætter en god ramme, der – med respekt for det kommunale selvstyre – muliggør, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at ansætte en uafhængig borgerrådgiver. En stor andel af kommunerne (ca. 80 i alt 1 ) har således i dag oprettet borgerrådgiverfunktioner efter styrelseslovens § 65 e. Den mulighed har jeg ingen planer om at ændre på.

Til den del af spørgsmålet, der angår finansieringen, kan jeg oplyse, at borgerrådgiverne som udgangspunkt er finansieret af de enkelte kommuner.

Derudover er borgerrådgiverfunktionen i 47 kommuner helt eller delvis finansieret af statslige puljemidler. Der blev på finansloven for 2021 afsat 30,0 mio. kr. i 2021 og derefter 35,0 mio. kr. årligt for 2022-2024 til en ansøgningspulje til kommunernes etablering eller udvidelse af en borgerrådgiverfunktion. Alle kommuner, der ansøgte puljen og opfyldte kriterierne, fik tilsagn om tilskud fra puljen. Nogle kommuner har undervejs i perioden nedjusteret timetalsnormeringen for deres borgerrådgiver pga. en mindre efterspørgsel fra borgerne end forventet, og nogle nabokommuner har herunder indgået samarbejder om en fælles borgerrådgiver. Jeg opfatter det som positivt, at kommunerne således tilpasser ordningen efter de lokale forhold og behov.

På den baggrund har jeg ingen planer om at foreslå at finde midler til at videreføre ansøgningspuljen, efter at den udløber med udgangen af i år.

– spørgsmål nr. 160 på baggrund af oplysninger fra borgerrådgivernes eget netværk

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024