16 års status: Sundhedsvæsenet slugte over halvdelen af ny velfærd
ØKONOMI: Sundhedsområdet har lagt beslag på næsten 60 procent af de 83 milliarder, som det offentlige årligt bruger mere på velfærd og andre offentlige udgifter end i år 2000. Det understreger behovet for reformer, som kan finansiere det stadig dyrere sundhedsvæsen, mener både V og R.
![Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er langt fra overbevist om, at politikerne har fået nok sundhed for pengene ved at indføre en stribe patientrettigheder og handlingsplaner på sundhedsområdet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/159041/33326.jpg)
![Ole Nikolaj Møbjerg Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4533-ole-nikolaj-moebjerg-toft-2-48.jpg)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDer går næsten ikke en måned, uden at medierne skriver om ansatte i sundhedsvæsnet, der advarer om mangel på hænder og penge. Samtidig står det klart, at sundhedsområdet har fået tildelt lidt mere end hver anden krone af de sidste 16 års stigning i det offentlige forbrug. Det viser en ny opgørelse fra Finansministeriet.
I kroner svarer det til, at hele 49 af de 83 milliarder, der i 2016 var mere til offentlige forbrug i forhold til 2000, landede på sundhedsområdet.