Novo finansierer omkring 1050 forskere og ansatte på KU's sundhedsfakultet

Betydning for hvad der forskes i

Diabetes er den sygdom, som får flest forskningsmidler i Danmark - også selvom sygdommen allerede har gode behandlingsformer, og ikke udgør en stor samfundsmæssig byrde, forklarer Karsten Juhl Jørgensen.  

I det lys mener han, at Novo Nordisks investeringer i Københavns Universitet bør give anledning til diskussion.

Man risikerer nemlig at underprioritere forskning af andre samfundskritiske sygdomme samt et uhensigtsmæssigt fokus på medicinsk behandling frem for ikke-medicinsk behandling.

”Bevillingerne kan være styret af hensynet til at udvikle et nyt produkt, man kan tjene penge på, og i mindre grad ud fra hvad der er størst behov for klinisk og samfundsmæssigt,” siger han.

Det er vel ikke noget problem i sig selv, at store dele af Københavns Universitet synes, at diabetes er rigtig spændende at forske i? 

”Jo, det kan det være, fordi diabetes er en sygdom, som der findes gode behandlinger til, og derfor ikke det største behov for behandlingsmæssige fremskridt. Jeg kan i hvert fald komme i tanke om sygdomsbyrder, som ryg og nakkesmerter, psykiske lidelser og lungesygdomme som KOL, hvor behandlingen ikke er lige så langt fremme,” siger han.

Tidligere bevillinger bruges som løftestang

Som udgangspunkt ser Emil Bargmann, der har skrevet ph.d. om skævheder i dansk forskningsfinansiering, Novo Nordisks støtte til dansk forskning som en gave, da det muliggør en masse forskning.

Alligevel peger han på, at det kan være med til at skabe ulighed i forskningsverden.  

For når forskere, der tidligere har modtaget bevillinger fra Novo Nordisk, søger midler fra fonde, bruger de ofte tidligere bevillinger hos én fond som løftestang til at opnå støtte fra andre.

Så når bestemte områder finansieres meget af både offentlige og private fonde, så kommer der endnu mere konkurrence mellem forskningsfelter, der ikke tiltrækker privat finansiering.

”Det kan hurtigt blive en ond spiral for dem, fordi der kan være hård konkurrence mod de forskningsfelter, der er mere attraktive at finansiere for de private fonde og industrien,” siger han.

Han efterlyser derfor en strategi, hvor det offentlige supplerer Novo Nordisks bevillinger med støtte til mindre forskningsområder.

”Det virker som om, at vi fra det offentliges side forventer, at forskningen selv retter op på problemet. Det kan resultere i, at visse forskningsområder vil have svært ved at opnå nødvendig vækst,” siger han.

Opfordrer til politisk handling

Kigger man på hvor stor en andel Novo-bevillingerne fylder for hele Københavns Universitets eksterne forskningsbudget sidste år, er tallet over en tredjedel. Samtidig er det samlede tal for Novo-finansierede ansatte lidt over hver tiende.

Novo Nordisks dominerende rolle på Københavns Universitet, bør derfor føre til politisk handling, mener Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Denmark.

”Jeg tænker, det bør få vores politikere til at overveje, hvor stor en rolle den uvildige og fri forskning skal have på vores universiteter i forhold til den forskning, som industrien har en interesse i,” siger han.

Selvom han tilkendegiver, at der også kommer mange gode ting med Novo Nordisks bevillingerne, bør man sikre, at Novo Nordisks rolle i universitetsverden ikke bliver for stor.

”Der skal politisk sikres midler til at opretholde en stærk uafhængig forskning og klinisk forskning i behandlinger, der allerede anvendes i hverdagen, som måske ikke har store økonomiske interesser, men er vigtige for patienterne,” siger han og fortsætter:

”Studierne er helt centrale for at kunne prioritere og skabe det bedst mulige sundhedsvæsen. Der kan industriens forskning slet ikke stå alene.”

Uddannelsesminister: Danmark er godt med

I et skriftlig svar til Altinget understreger uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), at hun har stor tillid til, at universiteterne kan sikre uafhængighed og armslængde i al forskning.

Hun erkender dog, at tallene rejser nogle spørgsmål, som man løbende skal have blik for.

”Når det kommer til at sikre bredden i dansk forskning og samspillet mellem offentlige og private indsatser, mener jeg, at vi faktisk er godt med. På sundhedsområdet har vi eksempelvis over de senere år hvert år afsat betydelige beløb til uafhængig klinisk forskning, der blandt andet går til områder med begrænset kommerciel interesse,” skriver hun.