Investeringer skal fremtidssikre sygehuse

Af Kristian Ebbensgaard,
næstformand for Danske Regioner og formand for Danske Regioners Løn- og Personaleudvalg

Alle fem regioner har nu vedtaget deres planer for en ny sygehusstruktur. Vi har en stor og spændende opgave foran os - en opgave, som vi glæder os til at løse. For vi har i regionerne en vision. Vi vil skabe et sundhedsvæsen i topklasse. Det kræver samling af specialer for at øge kvaliteten i behandlingen og ikke mindst nye investeringer i bygninger og nyt udstyr.

Risikoen ved ikke at investere tilstrækkeligt på sygehusområdet er, at bygningerne slides ned. En anden konsekvens er, at det tekniske udstyr og tilgængeligheden ikke kan følge med udviklingen. Utidssvarende forhold giver sig udslag i ineffektiv drift, dårlig kvalitet for patienterne og dårlige arbejdsforhold. Det er i sig selv et argument for hele tiden at sikre tidssvarende fysiske forhold. 

Gammel og nedslidt bygningsmasse

Utidssvarende forhold giver sig udslag i ineffektiv drift, dårlig kvalitet for patienterne og dårlige arbejdsforhold. Det er i sig selv et argument for hele tiden at sikre tidssvarende fysiske forhold.

Kristian Ebbensgaard
Næstformand for Danske Regioner

80 pct. af de nuværende bygninger i sygehusvæsenet er opført for over 25 år siden. Af dem er 24 pct. opført før 1949. De fleste sygehuse i Danmark er opført i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne. Siden 1970'erne er byggeriet faldet markant.

Hvis sygehuse sammenlignes med eksempelvis døgninstitutioner, daginstitutioner og idrætshaller/klubhuse, viser det sig, at den største andel af offentlige bygninger på alle områder er opført i midten af 1970'erne. Til forskel fra de andre områder er en større andel af sygehusene imidlertid opført før 1949, mens andelen siden 1980 har ligget under de øvrige områder. Dette viser figur 1.

Figur 1. Opførelsesår for nuværende offentlige bygninger. Pct.-fordeling.

<img align="left" src="@nyimg=2627@" />

Statistikken omfatter kun opførelsen af bygningerne men ikke tilbygninger og renoveringer. Figuren viser, hvor stor en procentandel inden for hvert område, der er opført indenfor hver 10-årig periode fra år 1900. Kilde: Danmarks Statistik.

Offentlige bygninger slidt ned

Fra 1985 til 2000 er der sket en nedslidning af den offentlige bygningsmasse under ét. En redegørelse fra 2001 viser, at afskrivningerne - som udtryk for den tekniske og fysiske forringelse - har været større end investeringerne i den periode. Der er ingen grund til at tro, at billedet skulle være væsentlig anderledes på sundhedsområdet end på de øvrige offentlige områder, da anlægsafgifterne på sundhedsområdet i perioden har været relativt lave.    

Investeringer på sundhedsområdet prioriteres

I de fleste OECD-lande har sundhedsvæsenet været højt prioriteret i de offentlige investeringer. Flere lande har de senere år haft erfaringer med at bygge nye sygehuse - herunder Sverige, Holland, Østrig og Norge. Alene i Norge kan nævnes et nyt universitetssygehus i Oslo til cirka otte mia. norske kroner, og i Trondheim er der bygget et sygehus til cirka 12 mia. norske kroner.

Danske Regioner og regeringen er enige om, at det også i Danmark er nødvendigt at investere massivt på sundhedsområdet. Det gælder både renovering af eksisterende bygninger og helt nye sygehuse. Det gælder også investeringer i nyt apparatur til sygehusene.   

Det er en stor - men helt nødvendig - opgave, regionerne står overfor. Det er et stort ansvar at stå i spidsen for at skabe et sundhedsvæsen præget af høj kvalitet, tidssvarende service og optimal ressourceudnyttelse. Ikke desto mindre er det regionernes mål, at sundhedsvæsenet skal fremtidssikres - og det skal ske ved, at vi investerer tilstrækkeligt i bygninger og nyt udstyr.