Dansk sundhedspolitik er ineffektiv

Dansk sundhedspolitik er ineffektiv, fordi vores middellevetid er på niveau med Albanien, og tilmed betragteligt ringere end i de øvrige skandinaviske lande. Det fremgår af den Folkesundhedsrapport, som Københavns Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Københavns kommune i 2005.  

I takt med øget rigdom i det øvrige Skandinavien er middellevetiden steget. Det gælder slet ikke i samme grad hos os.

I eksempelvis Københavns Kommune er middellevetiden i perioden 1955-1980 steget fra 72 til 75 år. For Stockholms vedkommende er stigningen fra 72 til 80 år, og i Helsingfors er stigningen fra 66 til 72 år. Vores levetid er steget noget siden, men vi er ikke på niveau med det øvrige Skandinavien. 

Social ulighed er stigende
Selv om vi er et af verdens rigeste lande, har vi ikke i tilstrækkelig grad formået at omsætte vores rigdom til bedre sundhed for vore borgere. Ser man på middellevetiden som funktion af velstandsøgningen i købekraftjusterede dollars ligger Danmark også helt i bund.

Regeringen har bebudet en national handlingsplan for forebyggelse i 2009. Når den tid kommer, har vi spildt otte år med en ineffektiv politik for forebyggelse og sundhedsfremme.

Kisten Lee
Formand De Radikales gruppe i Hovedstadens Regionsråd

Desuden er den sociale ulighed i sundhed stigende, således at forskellen i dødelighed mellem de højtuddannede og personer med den ringeste uddannelse her i landet er steget i perioden fra 1960 til 2000, ifølge WHO.

Regeringen gør det forkerte
Min påstand er, at den danske regering har været umådelig effektiv med hensyn til at gøre det modsatte af det, som kan fremme vores sundhed, dermed vores levetid, og også vores rigdom som nation.

Vi drikker for meget. Ryger for meget. Spiser forkert og motionerer for lidt.

Regeringen har gjort det modsatte af, hvad der internationalt er enighed om virker mest effektivt med henblik på at reducere disse risikofaktorer. Regeringen har nemlig fraskrevet sig brugen af de strukturelle værktøjer.

Cigaretterne koster for lidt
Eksempelvis er giftskatterne sat ned, og dem må der ikke røres ved, siger regeringen. Cigaretter koster mindre her i landet end i Tyskland. Prisen på de dyreste cigaretter er et par og tredive kr., mens prisen i Tyskland er 35 kr. I Norge må man betale 85 norske kr. for 20 cigaretter. Nok er tobaksforbruget gennem de seneste par år faldet fra 29,5 pct. dagligrygere til 24.5 pct. i følge Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse.

Det er ikke imponerende.

I Californien, hvor man gennem mange år har gennemført konsekvente ikkeryge-politikker, er antallet af dagligrygere kun 15 pct. Igen, det er de bedst uddannede, der skodder cigaretterne. I Allerød Kommune har kommunen således målt antallet af dagligrygere til 19 pct. - og i kommunen bor veluddannede mennesker.

Skæv rygelov
Så vedtager Folketinget en antirygelov som undtager de små beværtninger. Hvem kommer de steder? Det gør de personer, der i forvejen lider under social ulighed i sundhed, nemlig i høj grad dem med den ringeste uddannelse. De danske tal er specielt beskæmmende, idet dødeligheden af cancer er den tredje højeste i hele OECD-området ifølge en artikel i International Herald Tribune den 27. maj 2007. Det kan i høj grad tilskrives de rygerelaterede kræftformer.

Alkohol er blevet billigere. Det påvirker især de unges forbrug i opadgående retning. Sukkerafgiften er nedsat med 350 mio. kr. årligt bedst som vi står midt i en fedmeepidemi, som vi i princippet ikke aner, hvad vi skal gøre ved. Slankekure og fedmeoperationer er ikke vejen frem.

Skattestoppet har yderligere gjort tobak, alkohol og sukker billigere.

Otte år er spildt
Kommunerne har uendelig meget sværere ved at løse opgaven med sundhedsfremme og forebyggelse, når regeringen nægter at bruge de strukturelle redskaber, vi ved virker. Dertil har kommunerne ikke fået tilført tilstrækkelige resurser.

Med de seneste udmeldinger fra regeringen om, at giftskatter ikke må røres i en kommende skattereform, er der ikke lys forude.

Regeringen har bebudet en national handlingsplan for forebyggelse i 2009. Når den tid kommer, har vi spildt otte år med en ineffektiv politik for forebyggelse og sundhedsfremme. Det er ikke godt nok. Lad os dog gå i gang nu med at gøre de ting, vi ved virker.

Det er den første forudsætning for, at statsministeren kan holde sit løfte om, at vi alle skal leve tre år længere indenfor den næste ti -års periode.