Politisk flertal vil have kræftvaccine nu

NYHED: Et flertal uden om regeringen vil have indført gratis vaccine mod livmoderhalskræft nu. Rendyrket populisme, siger Venstre.
Unge danske piger bør allerede inden sommerferien have mulghed for at blive vaccineret med livmoderhalskræft, mener et flertal i Folketinget.
Unge danske piger bør allerede inden sommerferien have mulghed for at blive vaccineret med livmoderhalskræft, mener et flertal i Folketinget.Foto: Altinget.dk
Anders Heissel

Det er rendyrket populisme fra både Dansk Folkeparti og SF. Hvis nu Kamal passede sit arbejde og begyndte at komme til udvalgsmøderne i stedet for at komme med sådan en populistisk udmelding. Det er alene for at komme i medierne og ikke for at hjælpe en eneste at de kvinder, der har brug for hjælp.

Birgitte Josefsen
Sundhedsordfører for Venstre
Fakta

Fakta om HPV-vaccinen:

  • I Danmark får over 400 kvinder årligt livmoderhalskræft, mens 175 kvinder dør af sygdommen.
  • Sundhedsstyrelsen anbefalede den 5. oktober 2007, at 12-årige piger skal vaccineres mod livmoderhalskræft. Desuden skal 13-15 årige tilbydes vaccinationen.
  • Udgifterne er 84 mio. kr. om året plus en engangsudgift på cirka 250 mio. kr. til de 13-15-årige.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Regeringen tøver med at indføre en gratis vaccination mod livmoderhalskræft. Det mener et utålmodigt flertal i Folketinget, der uden om regeringen nu vil sætte tempoet i vejret og sørge for gratis kræftvaccine til de 12-årige piger allerede inden sommerferien.

DF vil lave midlertidig løsning
Sundhedsordføreren for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, er træt af at vente, når vaccinen allerede eksisterer. Og derfor har hun med en enig Dansk Folkeparti-gruppe i ryggen bedt partiets finanslovsforhandler, Kristian Thulesen Dahl, om at tage kravet med i finanslovsforhandlingerne.  

"Vi snakker altid om at forebygge, og nu har vi muligheden. Jeg mener, at vi bør lave en midlertidig løsning, så det bliver muligt inden sommerferien at få vaccinen gratis. Ved at indføre vaccinen et år tidligere kan man redde en stor del af de dødsfald, der på sigt vil komme. Derfor er det noget pjat, at vi siger, at vi vil så meget på kræftområdet, når vi så ikke vil vaccinere," siger Liselott Blixt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024