Sagstiden skal ned

De gør det faktisk bedre, Patientforsikringen. Men det får sagslængden til at vokse. For når en sag er endeligt afgjort, bliver dagene, den har taget, talt med i statistikken. Så selvom sagslængden vokser, så betyder det ikke, at Patientforsikringen gør et dårligere job.

"Det har været vigtigt for os at tage gamle sager, samtidig med at vi behandler de nye sager. Så de nye sager ikke ender med at blive gamle sager," siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patientforsikringen.

De nye må ikke blive gamle
Derfor behandles de gamle sager sideløbende med de nye. Samtidig har Patientforsikringen lavet en "frontlinje" i kraft af en jurist, som visiterer sagerne. På den måde kan juristen finde og sortere de sager fra, der i sidste ende alligevel ville blive afvist.

Patientforsikringen har en anerkendelsesprocent på cirka 30. Det vil sige, at lidt under hver tredje sag afgøres til patientens fordel, og der udbetales erstatning. Når sagerne ankes, har Patientforsikringen en medholdsprocent på cirka 80. Og det betyder, at de i langt de fleste sager har haft ret i deres afgørelser.

Det skal gå hurtigere
Men udfordringen for Patientforsikringen er at få sagsbehandlingstiden ned. Et arbejde, som er vanskeligt, eftersom mange gamle sager trækker statistikken op. Hver gang en gammel sag afgøres, tæller den nemlig med i statistikken. De forsøger at leve op til ombudsmandens anbefalinger, der siger, at der højst må gå seks måneder, før en sag afgøres. I oktober var sagsbehandlingstiden i gennemsnit 323 dage.

"Vi gør mange ting for at lette sagsbehandlingen og gøre det mere smidigt. Eksempelvis fordeler vores kontorchefer sagerne for på den måde at sikre, at det er dem, der har den bedste forudsætning for at behandle en sag, der får den. Derfor arbejder vi heller ikke med, at folk skal have et bestemt antal sager, men det antal, som de kan behandle," siger Karen-Inger Bast.

Vil gerne have flere sager
Patientforsikringen får cirka mellem 5-6000 sager om året. Men vil alligevel gerne have flere. Det skal bare være de rette sager, dem det er relevant at tage stilling til. Og det er svært at få kommunikeret til danskerne, hvad det drejer sig om. For det er sager, hvor det er sandsynligt, at det er behandlingen, der er skyld i skaden og ikke sygdommen. Det kan være, hvis en læge kommer til at skære en sene over i et ben, og det betyder, at patienten får svært ved at gå. Men det er altså ikke, hvis en operation forløber helt normalt, og patienten alligevel får svært ved at gå.