11. november 2008 kl. 19.30

Hver anden time dør en dansker af diabetes

DIABETES: Skræmmende tal på diabetesområdet i Danmark er baggrunden for et stort opsat arrangement i anledning af den internationale verdensdiabetesdag.

Christian Juhl Mølgaard

Navneredaktør

Novo Nordisk, Diabetesforeningen og JDRF - Fonden for diabetesforskning - er gået sammen om at øge opmærksomheden omkring diabetes i Danmark. Fredag 14. november markeres den internationale verdensdiabetesdag derfor ved et stort arrangement i København.

Et stigende problem
Diabetes i Danmark er et alvorligt problem, alene tallene taler for sig selv. Ifølge parterne bag arrangementet dør 14 danskere af diabetes hver dag, og 64 får stillet diagnosen.

Ca. 230.000 er diagnosticerede diabetikere - heraf 5-10 pct. med type 1-diabetes. Flere end 200.000 har type 2-diabetes uden at vide det. Hvert år bliver ca. 23.000 danskere diagnosticeret.

Det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død udgør 9,5 mia. kr. De direkte udgifter til diabetes udgør årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer.

De årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved diabetes er 31,5 mia. kr. eller 1,9 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt.

Verdensdiabetesdagen
Hvert år 14. november sættes der globalt fokus på diabetes. Siden vedtagelsen af en FN-resolution om diabetes i 2006 har dagen været officielt anerkendt af FN. FN's medlemsstater opfordres til at skabe opmærksomhed om diabetes og til at udvikle nationale sundhedsstrategier for området. Resolutionen er derfor et vigtigt skridt på vej mod politisk handling og en ændring af den nuværende udvikling.

Årets arrangement på Rådhuspladsen i København varer fra kl. 10.30 til 20.00 og åbnes officielt af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kl. 15.30.

Derudover vil der være korte taler fra Allan Flyvbjerg, formanden for Diabetesforeningen, Flemming Østergaard, JDRF's bestyrelsesformand samt koncerndirektøren i Novo Nordisk, Lise Kingo.

H.K.H. Prinsesse Benedikte vil overrække legater til forskning i diabetes.

Klokken 16.00 vil Københavns Rådhus blive oplyst i blåt som en del af den verdensomspændende diabeteskampagne.

Dokumentation

Fakta
Diabetes er en kronisk sygdom, som forringer kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) og medfører højt blodsukker. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkelig insulin, eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet.

Type 1-diabetes er kendetegnet ved, at kroppen ikke selv producerer tilstrækkelig insulin. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Mennesker med type 1-diabetes skal derfor behandles flere gange dagligt med insulinindsprøjtninger.
Type 1-diabetes, der hovedsageligt rammer yngre mennesker, forekommer med en vækst på 3 pct. om året på verdensplan.
Type 2-diabetes er en sygdom, hvor kroppen gradvist mister evnen til at optage og producere insulin. Type 2-diabetes udløses af en kombination af arvelighed og usund livsstil. Type 2-diabetes kan reguleres med diabeteskost, motion, vægttab og/eller medicin.
Type 2-diabetes udgør 85-95 pct. af alle diabetestilfælde i de industrialiserede lande og udgør en endnu højere andel af alle diabetestilfælde i udviklingslandene. 80 pct. af alle type 2-diabetestilfælde anslår man at kunne forebygge via ændrede kostvaner og mere motion.

På verdensplan

Diabetes kan blive det 21. århundredes alvorligste globale epidemi. I dag er der på verdensplan over 246 mio. diabetikere - et tal, der forventes at stige med 7 mio. årligt. Dermed vil sygdommen kunne blive en lige så stor dræber som hiv/aids.
Hvert 10. sekund udvikler to mennesker diabetes, og en person dør af diabetes. Med den nuværende vækst forventes antallet af diabetikere på verdensplan at stige til mere end 380 mio. inden 2025. Den største vækst vil finde sted i udviklingslandene.
Over halvdelen af alle, der lever med diabetes, ved ikke, de har sygdommen. Det koster på verdensplan samfundet millioner af kroner i udgifter til behandling af alvorlige komplikationer, der følges af utilstrækkelig eller manglende behandling af diabetes (herunder blindhed, nyresvigt, nervesygdomme, diverse amputationer og kardiovaskulære sygdomme). I visse lande er det endda helt op til 80 pct., der lever med diabetes uden at vide det.
Syv ud af de 10 lande med det højeste antal mennesker, der lever med diabetes, er udviklingslande (herunder Indien, Kina, Rusland m.v.). Men også blandt industrialiserede og rige lande som USA og Japan sætter epidemien sine spor.
I 2025 forventes mere end 80 pct. af alle tilfælde af diabetes at forekomme i lavindkomst- eller mellemindkomstlande.
Diabetes er lige så fremherskende i Indien som i USA, idet 8 pct. af befolkningen i begge lande har diabetes. I Indien svarer det til 41 mio. mennesker med diabetes, mens det svarer til 19 mio. diabetestilfælde i USA.
Diabetes forårsager årligt 3.8 mio. dødsfald på verdensplan, hvilket svarer til 6 pct. af den totale dødelighed på verdensplan og betyder, at diabetes er den fjerdemest almindelige dødsårsag forårsaget af en sygdom i verden.