Stor variation i kommuners forebyggelsesindsats

KOMMUNER: KL har undersøgt, hvor langt kommunerne er kommet med deres forebyggelsesindsats. Det er blevet til 2.341 forskellige sundhedsfremmende tilbud.
Kommunerne har sat fokus på KRAM i deres arbejde med at forebygge sygdom blandt danskerne.
Kommunerne har sat fokus på KRAM i deres arbejde med at forebygge sygdom blandt danskerne. Foto: Sønderborg Kommune
Maria Dalby
KL er godt tilfreds med kommunernes arbejde indtil videre, når det handler om at forhindre, at danskerne bliver syge. En ny rapport viser, at hver kommune i gennemsnit har sat gang i 28 tilbud til deres borgere. Men eksempelvis Slagelse Kommune har kun tre projekter nævnt i rapporten. Så der er stadig stor forskel på de enkelte kommuner.

Mange tilbud
Der er i alt 2.341 forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne på landsplan, det viser undersøgelsen "Godt i gang", som COWI har gennemført for KL blandt alle landets kommuner.

"Det er meget glædeligt, at kommunerne har formået at etablere så mange, gode forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter siden 1. januar 2007. Vi får hermed dokumenteret, at kommunerne har taget opgaven på sig, siden de med kommunalreformen overtog ansvaret for forebyggelse," siger Tove Larsen, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg i en pressemeddelelse.

Men selvom kommunerne giver borgerne mange tilbud, så viste Altinget.dks måling for få uger siden, at langt de fleste danskere fortsat ikke har benyttet sig af tilbuddene.

Sundhedspolitik
80 pct. af kommunerne har en decideret sundhedspolitik og har gennemført sundhedsprofiler af borgernes helbredsforhold, viser undersøgelsen. Det er fortsat kun halvdelen af kommunerne, der har etableret et sundhedscenter. De største kommuner er klart i front, når det gælder om at lave forebyggende arbejde.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024