Pause for lønforhandlinger i sundhedssektoren

KORT NYT: Sundhedskartellet og Danske Regioner mødes igen onsdag eftermiddag for at fortsætte forhandlinger.
Christian Juhl Mølgaard

Efter en hel nats forhandlinger valgte Sundhedskartellet og Danske Regioner tirsdag morgen at holde pause indtil onsdag eftermiddag.

Parterne forhandler løn for, hvad der svarer til 44.000 fuldtidsansatte sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og andre i de fem regionernes sundhedssektor.

"Vi er enige om at fortsætte onsdag. Vi mangler stadig noget af det svære," siger regionernes topforhandler Kristian Ebbensgaard (V) til Berlingske Business.

Parterne mødtes allerede mandag eftermiddag for at tage fat på de afsluttende forhandlinger. Der er indgået delforlig undervejs, og mandag var sat af til at handle om løn.

Sundhedskartellets formand Connie Kruckow sagde inden forhandlingerne, at der er behov for et større lønhop end i den private sektor.

Derfor kan sidste uges statslige forlig med en samlet ramme på 12,8 pct. ikke bare skrives af og overføres til regionerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024