Forbrugerrådets Nyhedsbrev 17.04.2008

Dokumentation
Forbrugerrådets nyhedsbrev (http://www.forbrugerraadet.dk/) FORBRUGERRÅDETS NYHEDER   Forbud mod fedende reklamer (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed239/?nyhedsmail=20080417) Farvestrålende sodavand med dyr på mærkaten og reklameblokke mellem tegnefilmene på tv. Alt for mange reklamer er rettet mod børn. Det er medvirkende til at flere og flere børn bliver overvægtige. Forbrugerrådet retter nu en direkte opfordring til fødevareministeren om aktivt at støtte det internationale arbejde mod fedme. Læs mere (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed239/?nyhedsmail=20080417)   PRESSEHENVENDELSER Kontakt pressechef Bent Bøkman: Tel: 77 41 77 56, Mobil: 25 88 20 16 eller skriv til [email protected] FORBRUGERSTOF I PRESSEN -- Forbrugerrådet -- Dominans gavner mobilkunder Epn.dk 17. april 2008 af Michael Stenvei TDC, Telia og Sonofon sidder på 9 ud af 10 mobilkunder. Alligevel har kunderne al mulig grund til at glæde sig over udviklingen, mener teleekspert. "Situationen er perfekt, fordi kunderne i dag kan vælge og vrage mellem selskaberne og et utal af pakkeløsninger," siger John Strand, der til daglig står i spidsen for det internationalt anerkendte telerådgivningsfirma Strand Consult. Forbrugerrådet har tidligere kritiseret udviklingen, fordi man frygter, at de tre store selskabers dominans vil sætte spor i priserne og lægge en dæmper på konkurrencen til skade for forbrugerne. Forbrugerrådet: Privatliv på nettet skal kunne sikres Computerworld.dk 16. april 2008 af Peder Bjerge Forbrugerrådet er positivt overfor et nyt amerikansk initiativ om at beskytte forbrugernes privatliv på nettet. Ideen er, at forbrugerne skal kunne melde fra over at få deres adfærd på nettet registreret. The Consumer Federation of America og Consumers Union beder de amerikanske myndigheder i form af Federal Trade Commission om hjælp til at skabe en do not track -liste , der skal forbyde annoncører at følge dem på nettet. I det danske Forbrugerråd følger man med interesse det amerikanske initiativ. "Forbrugerne skal frit kunne bevæge sig rundt på nettet uden at blive overvåget," siger Agnete Sigurd, jurist i Forbrugerrådet. -- Banker og forsikring -- Overvægtige betaler overpris for forsikringer Børsen 17. april 2008 Det koster ekstra at sikre liv og lemmer, hvis man er stærkt overvægtig. Forsikringsselskaberne kræver en markant højere forsikringspræmie i takt med, at kundens BMI stiger. »Hvis man tegner en individuel livsforsikring, og man er pænt overvægtig, så snakker vi en tredobling af præmien. Overvægt har jo en betydning for ens levesandsynlighed og ens risiko for at få kritiske sygdomme. Derudover er der stor risiko for, at man taber sin arbejdsevne som følge af overbelastning af ryg og led. Det tager vi højde for, når vi antager nye forsikringer ved at forhøje præmien,« siger Jan Hoffmann, direktør i TopDanmark Livsforsikring. -- Fødevarer -- Forskere: Farvestoffer i maden giver vores børn damp Ingeniøren 16. april 2008 af Birgitte Marfelt Hvis politikerne i Folketinget og EU forbød kunstige farvestoffer i fødevarer, kunne mange børn undgå at få damp-dianosen. Forskere ved Southampton Universitet estimerer, at flere end 100.000 børn kunne undgå at ende med damp eller ADHD, hvis de kunstige farvestoffer blev forbudt. 42 forskellige forældre-, forbruger- og fødevareorganisationer fra 12 EU-medlemslande har netop skrevet til sundhedskommissær Androula Vassiliou og gjort hende opmærksom på, at flere undersøgelser støtter deres krav om at fjerne farlige farvestoffer. Herhjemme viste en undersøgelse, offentliggjort af Forbrugerrådet i sidste måned, at 75 procent af i alt 1.055 adspurgte fandt farvestoffer overflødige. -- Miljø -- SuperBest lancerer bæredygtig bærepose Fpn.dk 16. april 2008 af Mads Stenstrup Når SuperBest-supermarkedskædens kunder fremover fylder deres indkøb i bæreposer, kan de gøre det med bedre miljø- og klimasamvittighed. SuperBest indfører nemlig fra 5. maj en mere miljørigtige bærepose i samtlige kædens over 200 butikker landet over. Bæreposerne har præcis samme design og pris som hidtil, blot med den forskel, at de er produceret af genbrugsplast. Foreløbig har ingen andre danske supermarkedskæder erfaring med de miljørigtige bæreposer. I England er flere kæder gået over til bæreposer af genbrugsplast, som del af en generel tendens mod mere bæredygtige indkøb. Bæreposer lavet af genbrugsplast produceres, så udledningen af CO2 er 50 pct. mindre end almindelige bæreposer.   -------- Du kan ændre eller slette din tilmelding til vores nyhedsmail på siden: http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/[email protected]&code=5yEX (http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/[email protected]&code=5yEX) Med venlig hilsen Forbrugerrådet  

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024