=?ISO-8859-1?Q?Invitation til konferencen "After the Melt"?

Dokumentation
Til pressen Invitation til konferencen ?After the Melt?, Aarhus Universitet 5.-7. maj 2008 Grønlands is og sne smelter ? hvad med naturen? Den globale klimaforandring viser sig hurtigst og stærkest i Arktis. Hvordan reagerer naturen ? dyr og planter og hele økosystemer ? på de kolbøtter, klimaet slår på toppen af kloden? Forskerne søger svar på spørgsmålet, mens forandringerne lige nu ser ud til at gå op i gear. I samarbejde med Dansk Polarcenter og den danske nationalkomité for Det Internationale Polar År samler Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet en række af verdens førende forskere på området til to dages konference i Århus på universitetet den 6. og 7. maj. Konferencen ? After the Melt ? åbnes officielt mandag den 5. maj med præsentationen af en bog om ti års forskning i klimaforandringernes påvirkning af naturen ved forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Bogen udgives af det akademiske forlag Elsevier i serien ?Advances in Ecological Research? under titlen: High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Chancing Climate ? Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. For medier med adgang til forlagets Science Direct-service findes bogen on line Siden 1995 har et stort antal danske og udenlandske forskere dokumenteret hvert et observerbart hjørne af forandringerne i det højarktiske område. Deres undersøgelser er nu føjet sammen til en helhed i dette banebrydende værk, der alene udkommer på engelsk. Det er blandt andre en række af disse forskere, pressen har lejlighed til at høre og møde ved ?After the Melt?. En konference, der vil give et samlet og enestående indblik i udfordringerne for naturen i Arktis i et klima under forandring. Besøg After the Melt for yderligere oplysninger og program. Tilmelding skal ske direkte til sektionsleder Peter Aastrup, DMU. Kontakt: Sektionsleder Peter Aastrup, tlf. 4630 1935, [email protected] eller forskningschef Jesper Madsen, tlf. 4630 1940, [email protected] Kontakt vedr. bogen: Seniorrådgiver Hans Meltofte, tlf. 4630 1939, [email protected] Venlig hilsen Steen Voigt Informationsmedarbejder Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Tlf. 4630 1867 - [email protected] ========================= NB Du kan ikke svare på denne mail. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens C. Pedersen, mailto:[email protected] Hvis du ikke længere ønsker at modtage besked om nyheder fra DMU kan du afmelde dig på denne adresse: http://list.cfi.dk/list.asp?adrnavn=pressemedd1 - hvor du også kan tilmelde dig, hvis du har fået denne besked fra en anden og gerne vil abonnere på vores nyheder.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024