Forbrugerrådets Nyhedsbrev 05.03.2008

Dokumentation
Forbrugerrådets nyhedsbrev (http://www.forbrugerraadet.dk/) FORBRUGERRÅDETS NYHEDER   Bankrente på 18,6%? (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed245/?nyhedsmail=20080505) Det er svært for de fleste at navigere i den finansielle jungle. Det er det åbenbart også for folkene bag Pengeautomaten.dk. På deres hjemmeside reklamerer de med, at man kan låne op til 250.000 - til bankrente. Men det skal tages med et gran salt. Læs mere (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed245/?nyhedsmail=20080505)   PRESSEHENVENDELSER Kontakt pressechef Bent Bøkman: Tel: 77 41 77 56, Mobil: 25 88 20 16 eller skriv til [email protected] FORBRUGERSTOF I PRESSEN -- Forbrugerrådet -- Krav om energimærke på computere Computerworld 2. maj 2008 af Rune Pedersen Det er for besværligt for energibevidste danskere at vælge en computer med et lavt strømforbrug. Derfor vil Forbrugerrådet have det velkendte EU-energimærke på computerudstyr og anden elektronik, som står tændt i lang tid. På den måde får forbrugerne mulighed for at vælge apparater efter det samme energimærke, som allerede findes på hårde hvidevarer og biler. "Det ville gøre det rigtig nemt for forbrugerne at tage stilling til energiforbruget på de enkelte produkter, fordi man allerede har en rigtig høj kendskabsgrad af mærket," siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet . Store prisstigninger på økologisk mad Ritzau 2. maj 2008 Økologiske fødevarer har taget et ordentligt prishop i det seneste halvandet år. Men der er ikke tale om større prisstigninger end på almindelige fødevarer, siger direktøren i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck. Branchefællesskabet, Fødevareindustrien, påstod i februar, at de økologiske produkter trak den almindelige prisstigning op på fødevarer, der i 2007 steg gennemsnitligt med syv procent. Men det tilbageviste Danmarks Statistik. Poul Holmbeck siger, at danske økologer og salgsleddene ikke benytter sig af forvirring over de generelle prisstigninger til at sætte avancen kunstigt op. Den mistanke har både Forbrugerrådet og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet været ude med. -- Forbrugerpolitik -- Dilemma på indkøbsturen Jp.dk 5. maj 2008 af Thomas Wisborg Det er blevet en kompliceret affære at være politisk forbruger. Senest har fødevareøkom Henning Otte Hansen argumenteret for, at økologi kan forværre fødevarekrisen i de fattige lande. I foreningen Aktive Forbrugere mener kampagneleder Jeppe Juul ikke, at der er grundlag for, at forbrugerne skal stoppe med at købe økologi. »Det handler om at få skabt bedre betingelser for egenproduktion i de fattige lande samt at få bremset produktionen af madvarer til biobrændstof. Det kan få fatale konsekvenser, hvis det ikke sker. For så ender det givetvis med, at økologien kan blive taget som gidsel i et stort internationalt spil med de fattige lande og forbrugerne som ofre,« siger Jeppe Juul. Danskerne vender ryggen til Post Danmark Business.dk 5. maj 2008 af Charlotte Beder Trods 150 år med røde postbude er det kun hver fjerde dansker, der helst vil have traditionsrige Post Danmark som leverandør af den daglige post. Resten er ligeglade. Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for Berlingske Business. Desuden indtager postgiganten en plads som tredje mest upopulære virksomhed i årets imageundersøgelse fra Berlingskes Nyhedsmagasin - kun overgået af Danmarks Radio og DSB. »Vi må konstatere, at vi ikke er i en situation, hvor danskerne elsker Post Danmark. Faktisk er de ret afslappede i forhold til, hvem der kommer med deres post,« lyder det fra adm. direktør Helge Israelsen. Danskere mister formuer på høje priser Business.dk 5. maj 2008 af Lars Erik Skovgaard Hele 10.000 kroner om året. Så meget betaler danskere i snit for meget for en lang række forbrugsvarer, fordi konkurrencen i Danmark er for lille, og indtjeningen er for høj hos mange butikker, varehuse, banker og leverandører af ydelser som eksempelvis el, vand og gas. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i sin årlige »Konkurrenceredegørelse.« Rapporten sendes først ud til offentligheden senere på måneden. Men Berlingske Business er imidlertid allerede nu i besiddelse af de mest centrale dele af rapporten, hvor Konkurrencestyrelsen ordret konkluderer, at »danske priser er høje.«   -------- Du kan ændre eller slette din tilmelding til vores nyhedsmail på siden: http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/[email protected]&code=5yEX (http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/[email protected]&code=5yEX) Med venlig hilsen Forbrugerrådet  

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024