Økonomiaftale med gamle tal

BAGGRUND: Det danske sundhedsvæsen prioriteres, men ikke nok. Det er patientforeningernes reaktion på økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen.
Ingen overraskelser i regeringens økonomiaftale med Danske Regioner.
Ingen overraskelser i regeringens økonomiaftale med Danske Regioner.Foto: c
Maria Dalby

Vi er glade for, at vi kan se, at de 150 mio. kr. fra Finansloven er afsat. Men beløbet er bare ikke nok til at få afviklet den pukkel, som er på hjerteområdet. Vi har selv lavet en beregning, der viser, at det vil koste knap 425 mio. kr. Regionerne har påpeget problemet, men der er altså fortsat ikke sat nok ressourcer af til at afvikle puklen.

Peter Clemmensen
Formand for Hjerteforeningen
Det sædvanlige sommerskuespil er slut. Regionernes forhandlinger med regeringen om næste års økonomi faldt på plads i weekenden. Selvom forhandlingerne næsten druknede i strejken, så lykkedes det alligevel parterne at overholde tidsplanen, og både sundhedsministeren og formanden for Danske Regioner kan være tilfreds, vurderer flere aktører over for Altinget|Sundhed.

En stram prioritering
Sundhedsministeren, fordi han bagefter kan sælge aftalen som en understregning af regeringens prioritering af sundhedsområdet.

"Aftalen sætter en tyk streg under, at sundhedsvæsenet har regeringens topprioritet. Vi skaber gode rammer for et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Et sundhedsvæsen, der giver god behandling til tiden," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, fordi han fik sin suspendering af det udvidede frie sygehusvalg. Men han havde alligevel også et budskab, nemlig at økonomien endnu en gang er blevet alt for stram.

"Der er tale om en meget stram økonomisk aftale for sundhedsvæsenet, der ikke giver plads til de store armbevægelser. De snævre økonomiske rammer, som regeringen lagde ned over forhandlingerne, gjorde det svært at nå frem til en aftale. Men jeg er tilfreds med, at vi alligevel til sidst nåede i mål, og har vist ansvarlighed," siger Bent Hansen.

Pengene er set før
Men man skal ikke lægge for meget i de to politikeres udsagn. De fleste af pengene i aftalen var givet på forhånd. Alligevel er der grund til at glæde sig, fremfører flere organisationer over for Altinget|Sundhed.

"Min oversættelse er, at der er grund til at glæde sig over aftalen. Hvis man ser bort fra konflikten, så har vi grund til at være tilfreds. Det væsentlige er, at alle kræfterne skal bruges på at behandle de alvorligste syge," siger Frede Olsen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse.

Han understreger, at på den lange bane er det vigtigt at holde fast i princippet om det frie valg, så det offentlige ikke sander til i lange ventetider. Men Hjerteforeningens formand er knap så begejstret for aftalen.

"Vi er glade for, at vi kan se, at de 150 mio. kr. fra Finansloven er afsat. Men beløbet er bare ikke nok til at få afviklet den pukkel, som er på hjerteområdet. Vi har selv lavet en beregning, der viser, at det vil koste knap 425 mio. kr. Regionerne har påpeget problemet, men der er altså fortsat ikke sat nok ressourcer af til at afvikle puklen," siger Peter Clemmensen.

Ventetid for hjertepatienter
Allerede nu er der 3-4 måneders ventetid på en bypass-operation, og foreningen frygter, at ventetiden efter strejken vil vokse endnu mere. Ved Diabetesforeningen glæder formanden Allan Flyvbjerg sig over de 150 mio. kr. til hjerteområdet, da det også kommer mange diabetespatienter til gode.

"Jeg er nødt til at være glad, da vi kan gense de penge, som tidligere har været afsat i Finansloven i aftalen. Især den halve milliard til forløbsprogrammerne, er jeg sikker på, vil komme vores patientgruppe til gavn," siger han.

Problemet har for Diabetesforeningen været, at sygdommen går på tværs af regioner og kommuner, og nu, hvor der er lavet et forløbsprogram og afsat penge til at få det sat i gang, tror formanden på, at det vil gavne diabetikerne.

Men ved Dansk Parkinsonforeningen er formanden knap så begejstret for økonomiaftalen.

"Aftalen kan få konsekvenser for den ældre generation. Det er dem, der har behov for mest pleje, og deres medicin er dyr. Det er et indgreb i den enkelte persons frihed, at man nu tager behandlingsretten fra patienterne, men det er vel konsekvensen af, at folk har vist sig at være mere mobile og villige til at flytte sig," siger Jorry Højer.

Dokumentation

Det indeholder økonomiaftalen:

Ekstra 600 mio. kr. får sundhedsvæsnet i 2008.

Sundhedsvæsnet får 1,6 mia. kr. mere til behandling og medicin på sygehusene i 2009.

Derudover fik regionerne 375 mio. kr. til en større indsats over for kronikere og i børne- og ungdomspsykiatrien.

25 mia. kr. er afsat til de kommende sygehusinvesteringer, den 1. februar 2009 udmeldes de første 15 mia. kr.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024