Sundhedsøkonomi er blevet sværere at gennemskue

Politikerne jonglerer rundt med tallene, når der står kroner bagved, og det gør det meget svært at se, hvad der reelt er givet. Og det gælder både regeringen og oppositionen. Tendensen er, at man melder et tal ud, som skal bruges over 10 år. Det bliver så et to-tre-cifret milliardbeløb, men ofte viser det sig, at det ligger nogenlunde på det udgiftsniveau, der hele tiden har været på området. Det har man så bare været god til at sælge politisk. Men det gør, at jeg som ekspert har svært ved at sige, at der reelt er tilført så meget mere, end det der reelt er behov for. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue.

Jes Søgaard
Direktør for DSI

Tal bliver hurtigt store, når de lægges sammen. Politikerne melder i langt højere grad ud, hvad der skal bruges over en årrække, og derfor er det svært at se, om der er tale om et reelt løft.

Sundhedsøkonom og direktør ved DSI Jes Søgaard mener, at tallene er blevet sværere at gennemskue.

"Det er blevet meget svært at vurdere efterhånden, fordi der er forskel på de tal, der meldes ud i forskellige puljer. Så det er faktisk uklart, også når man taler med kontorcheferne, om det er over fem år, er de inflationsjusteret, osv.," siger han.

Genbrug af tal
Det eneste, der er klart at se efter årets økonomiforhandling, er, at hospitalerne har fået langt mere end de kommunale sundhedsydelser. Han fremhæver, at der bestemt ikke er tale om en underprioritering af sygehusene. Problemet er derimod, at tallene genbruges, så tal, der tidligere på året er meldt ud, kommer igen i spil og fremgår af forliget.

Alligevel er de danske sundhedsinvesteringer i de sidste 5-6 år var ca. 75 pct. af gennemsnittet i EU landene (vestlige). Danmark er fortsat ikke på det udgiftsniveau som de andre lande, og de tal er baseret på data frem til 2005.

"Politikerne jonglerer rundt med tallene, når der står kroner bagved, og det gør det meget svært at se, hvad der reelt er givet. Og det gælder både regeringen og oppositionen. Tendensen er, at man melder et tal ud, som skal bruges over 10 år. Det bliver så et to-tre-cifret milliardbeløb, men ofte viser det sig, at det ligger nogenlunde på det udgiftsniveau, der hele tiden har været på området. Det har man så bare været god til at sælge politisk. Men det gør, at jeg som ekspert har svært ved at sige, at der reelt er tilført så meget mere end det, der reelt er behov for. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue," siger Jes Søgaard.