Medicinproducenter scorer kassen på julelege

Af Puk Thomas
Formand for IGL, Industriforeningen for Generiske Lægemidler

For at forlænge sit monopol på den populære blodtryksmedicin Coversyl har Servier Danmark erstattet Coversyl med det terapeutisk identiske Coversyl Novum (ny Coversyl).

Manøvren vil koste danske patienter og samfundet mange millioner kroner, som vi ikke får noget for. Det er både plat og uansvarligt. Men eksemplet med Coversyl er ikke enkeltstående.  Der er behov for en generel indsats over for medicinalindustriens "evergreening-strategier", der kunstigt forlænger monopoler og patenter.

Og Lif bør gå forrest, for det handler om respekten for hele branchen og patentsystemet.

Milliarder at spare
Danske patienter købte i 2007 for næsten 80 mio. kr. blodtryksmedicin af mærkerne Coversyl og Coversyl Comp fra Servier Danmark. Medicinens patent udløber nu, så patienterne og samfundet havde udsigt til fremover at skulle spare ca. 61 mio. kr.  I gennemsnit er prisen på den generiske medicin, der kommer på markedet, når patentet udløbet, nemlig 77 pct. billigere end prisen på originalprodukt.
 
Men for at forhindre prisfaldet har Servier trukket de originale Coversyl-produkter ud af markedet og erstattet dem med Coversyl Novum (ny Coversyl) og Coversyl Comp Novum.

Begge produkter indeholder lægemiddelstoffet perindopril, men i to forskellige former. Og de nye produkter er, som Servier selv skriver i deres salgsbrev til lægerne: "terapeutisk ligeværdig med hensyn til effekt og sikkerhed".
 
Nu er det ikke sådan, at der ikke er fordele ved den ny Coversyl - i salgsbrevet skriver Servier blandt andet, at produktet leveres i en ny beholder og er lettere at synke. 
 
Da de originale Coversyl-produkter trækkes fra markedet samtidig med at de nye introducere, er patienterne tvunget til at skifte til Coversyl Novum.

Forhindrer erstatning
Og det er netop det, der planen. For når de generiske producenter efterfølgende introducerer et billigere alternativ til det gamle produkt, så har Servier flyttet patienterne til det nye - og apoteket må ikke substituere.
 
På den måde forsinker Servier konkurrencen fra kopipræparaterne og kan grine hele vejen ned i banken. Men Servier er ikke alene.

Kan I huske Mirtazapin-sagen, hvor Organon International erstattede en almindelig tablet med en smeltetablet for at undgår substitution?

På samme måde gik AstraZeneca med et omeprazol-produkt fra enterokapsel til enterotablet inden patentet på det aktive stof og enterokapslen udløb. I begge tilfælde blev de nye produkter efterfølgende solgt på at have nøjagtig samme virkning som de gamle.

Julelegene er et problem for samfundsøkonomien, men det underminerer også respekten for hele patentsystemet og for de medicinalvirksomheder, der søger patentbeskyttelse af reelle nyheder, der giver egentlig terapeutiske merværdi.

Derfor vil jeg gerne forslå:
1)   At vi tillader, at apotekerne kan substituere mellem lægemiddelformer, der tages oralt, så apoteket fx kan udlevere en tablet i stedet for en smeltetablet, når det er patient- og samfundsøkonomiske fornuftigt.

2)   At der kun gives medicintilskud til "nyheder", der giver terapeutiske fordele for patienterne.

3)   At Lif og den europæiske moderorganisation tager et klart standpunkt mod evergreening, så samfundet forsat er villig til at belønne de reelle nyheder, som dygtige medicinalvirksomheder udvikler. Og så samfundet har råd til de nye produkter og ikke har brugt alle pengene på sur gammel vin på nye flasker.

I dag i Paris lancerede den Europæiske generiske forening en rapport om patent-relaterede barrierer for generisk medicin. Annex A1 indeholder vildnisset af patenter omkring Coversyl (perindopril). Der er 38!