Ny viceadministrerende direktør for Lif

NOTE: Henrik Vestergaard bliver ny viceadministrerende direktør for Lægemiddelindustriforeningen. Han kommer fra egne rækker.
Henrik Vestergaard er ny viceadm. direktør ved Lif.
Henrik Vestergaard er ny viceadm. direktør ved Lif.Foto: Lif
Maria Dalby
Afløseren for Jan Hylleberg er fundet, og det bliver den 40-årige Henrik Vestergaard, der hidtil har arbejdet som chefkonsulent ved Lif.

Han har tidligere arbejdet ved Sundhedsministeriet samt ved Pfizer Danmark. Han begynder i jobbet som viceadministrerende direktør den 1. september.

"Henrik har den perfekte kombination af på den ene side en unik indsigt i den meget komplicerede lovgivning om lægemidler og sundhedspolitik og på den anden side politisk forståelse. Lad mig blot som eksempel nævne, at Henrik i sin tid i ministeriet har arbejdet under seks forskellige sundhedsministre, og få kender som Henrik det politiske systems krinkelkroge på lægemiddelområdet og baggrunden for den tætte regulering," siger administrerende direktør Ida Sofie Jensen i en pressemeddelelse.

Det bliver et interessant efterår for den nye viceadministrerende direktør, hvor der er forhandlinger om prisloftet på medicin.

Dokumentation


Biografi:

Henrik er gift med Tina Allerelli Vestergaard. Sammen har de børnene Jonas, 10 år
                                                     og Julie, 8 år.

Juni 1987

Student, matematisk linjes samfundsfaglige
gren (Aalborghus Gymnasium)

Juli 1988 - juni 1990

Aftjent værnepligt, Den Kongelige Livgarde,
herunder som sergent.

December 1995

Cand.oecon. (Aalborg Universitet)

April 1996 - oktober 2003

Beskæftiget i Sundhedsministeriets
(senere Indenrigs- og Sundhedsministeriets)
kontor for lægemidler, apoteker, medicintilskud
og medicinsk udstyr:

Fuldmægtig på lægemiddel- og
apoteksområdet i perioden 1. april 1996
til 31. januar 1999

Konstitueret specialkonsulent i
lægemiddel- og apoteksøkonomi i
perioden 1. februar 1999 til 31. marts 2001

Specialkonsulent i lægemiddel- og
apoteksøkonomi i perioden 1. april
2001 til 23. juni 2002

Konstitueret kontorchef i 4. sundhedskontor
i perioden 24. juni 2002 til 22. september 2002, og

Specialkonsulent med souscheffunktion i
4. sundhedskontor i perioden 23. september
2002 til 31. oktober 2003

November 2003 - marts 2005

External Affairs Manager hos
Pfizer Danmark

 

April 2005 - august 2008

Ansat i Lægemiddelindustriforeningen.
Initialt som specialkonsulent og siden
januar 2006 som chefkonsulent.

September 2008

Viceadministrerende direktør
Lægemiddelindustriforeningen

 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024