Debat

Til kamp mod den store dræber

DEBAT: Sundhedsministeren vil have skrappere tobakskampagner. Danskerne skal slet ikke begynde at ryge.
Maria Dalby

Redaktør af Altinget|Sundhed fra 1. september 2006.

 

Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (årgang 2001), med praktik ved dagbladet Børsen.

 

 

Efterfølgelende har hun arbejdet freelance for Børsen og i Økonomistyrelsen under Finansministeriet.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Jakob Axel Nielsen (K)
Minister for sundhed og forebyggelse

Tobak dræber. Rygning er medskyldig i 14.000 dødsfald hvert år, og storrygende mænd og kvinder kapper 9-10 år af deres liv på grund af rygetrangen. Det er de skræmmende kendsgerninger. Og det betyder unødvendig sygdom og sorg og børn, der vokser op uden deres forældre.

Som minister for sundhed og forebyggelse kan jeg ikke sidde disse fakta overhørig. Det er mit job at tage kampen op for at værne om vores fælles sundhed og forebyggelse i Danmark. Derfor vil jeg nu lægge op til en råt for usødet kamp mod rygning.

18 for at købe smøger
Mit første skridt på vejen er den nye aldersgrænse på 18 år for at kunne købe tobak, som blev indført 1. september. Med den får vi tidligt fat i en gruppe, der er i risiko for at hænge fast ved tobakken. Forskning viser, at jo yngre debutalder, desto større risiko for, at man bliver afhængig af tobak. Samtidig ved vi, at langt de fleste dagligrygere begynder, før de fylder 17 år. Her må vi altså hugge bremsen i.

Men forbud og restriktioner kan ikke stå alene. Jeg er netop vendt hjem fra en studierejse til Australien, hvor jeg så deres meget barske, men også effektive kampagner mod rygning. Kampagnerne er benhårde, men også særdeles virkningsfulde, fordi de uden omsvøb viser konsekvenserne af rygning for menneskekroppen. Alt det tjære, der samles i lungerne. Alt det fedt, der aflejres i kranspulsårene. Og de mødre, der dør fra deres børn.

Rygestops hjælp
Kampagnerne i Australien henviser til en rygestoplinje, hvorfra rygerne kan få hjælp til at gøre op med tobakken, og målinger dokumenterer massiv tilstrømning til rygestoplinjen, hver gang kampagnerne har rullet over skærmen.  På 10 år har halvdelen af rygerne kvittet smøgerne i Australien. I Danmark er 26 pct. af os dagligrygere - og det er næsten 50 pct. flere end i Australien.

Derfor skal vi også i Danmark have kampagner mod rygning a la de hårdføre australske kampagner. Jeg ved det vil give anledning til stærke reaktioner. Men vis mig den familie, der ikke hellere ser kontant oplysning om rygningens virkning på kroppen end et familiemedlem i den alt for store gruppe af kræftpatienter. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.

Man får kræft af at ryge. Og kræft er den helt store dræber i vores del af verden. Kan vi i Danmark bringe antallet af dagligrygere ned på det australske niveau, vil vi redde 10 danskere fra at dø af kræft hver eneste dag. 

Kald det udansk, men hvem vil ikke hellere have sandheden om rygning råt for usødet end et kræftsygt familiemedlem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Axel Nielsen

Direktør, Cryos International, fhv. minister (K) & MF
cand.jur. (Aarhus Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024