I orden at importere indiske læger

LÆGEMANGEL: Folketingets Sundhedsudvalg besøger Indien, blandt andet for at få afklaret, om det er i orden, at indiske læger importeres til Danmark.
Indiske læger kan tjene en helt livsløn ved at arbejde få år i Vesten.
Indiske læger kan tjene en helt livsløn ved at arbejde få år i Vesten.Foto: colourbox.com
Maria Dalby
Fakta

Fakta om Indien:

Hvis en indisk sygeplejerske rejste til Danmark, kunne vedkommende på et år tjene, hvad der svarer til 80 års løn i Indien.

250.000 patient-turister besøger hvert år Indien. Landet mangler 8.000.000 læger og halvanden million sygeplejersker. Alligevel ser landets sundhedsminister intet problem i, at de eksporterer læger til Vesten.

35 pct. af inderne lever for under 1 dollar om dagen, 75 pct. for under 2 dollars om dagen.

25 mio. indere arbejder allerede i udlandet. 30 indiske læger befinder sig allerede i Midtjylland, men vi kan roligt importere flere læger, og det til trods for, at de indiske myndigheder oplyser, at de mangler 800.000 læger. Sådan lyder første melding fra Folketingets Sundhedsudvalg i Indien.

"De anser det som et meget lille problem, at læger eksporteres til udlandet. Faktisk er det en del af deres strategi for at få et mere stabilt samfund. Indien har hænderne, og rigtig mange lande er ude efter de indiske læger," siger Flemming Møller Mortensen (S), der er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.

Inspiration til at løse problemer
Han er sammen med resten af udvalget på studietur i Indien. Det er de blandt andet for at finde ud af, hvordan Danmark skal forholde sig til, at vi mangler læger, og at vi kan lokke indiske læger til landet med højere lønninger.

En fare er, at man tapper Indien for hjerner, men realiteten er den, at landet ikke har råd til at lønne læger. Op mod 80 pct. af alle sundhedsfaciliteter er i Indien på private hænder. 700.000 læger er beskæftiget i landet, og landet har ikke råd til at lønne ret mange flere. Men når en læge rejser udenlandsk, så kan de på få år tjene det, som de kan tjene et helt liv i Indien. Derfor opfordrer regeringen folk til at rejse afsted. Det vil nemlig kun komme Indien til gode på et senere tidspunkt, når folk vender hjem med ressourcer, de aldrig ville kunne komme i besiddelse af i Indien.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024