Debat

Kommuner glemmer ældres tænder

DEBAT: Ældre, som ikke selv kan komme til tandlægen, lades i stikken af mange kommuner, kritiserer Tandlægeforeningen. Op til 70.000 ældre snydes for behandling.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Andersen,
Formand for Tandlægeforeningen

Kommunerne har pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til de ældre og svækkede borgere, der ikke er i stand til at benytte den almindelige voksentandpleje. Men realiteten er, at der er meget store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange der får tilbuddet.

Tandlægeforeningen mener, at tilbuddet om omsorgstandpleje skal være ensartet over hele landet. Vores ældre medborgere har krav på sunde tænder - uanset hvilken kommune de bor i.

Øget risiko for lungebetændelse
Dertil kommer, at et mere ensartet tandplejetilbud til ældre og svækkede vil kunne redde liv. Eksempelvis opstår lungeinfektioner ofte på grund af bakterier fra mundhulen, og for svækkede patienter kan sådanne infektioner være livsfarlige. Udenlandske undersøgelser viser, at risikoen for lungebetændelse kan reduceres med op til 65 procent alene ved hjælp af tandbørstning og skylning med klorhexidin.

Dertil kommer, at et mere ensartet tandplejetilbud til ældre og svækkede vil kunne redde liv. Eksempelvis opstår lungeinfektioner ofte på grund af bakterier fra mundhulen, og for svækkede patienter kan sådanne infektioner være livsfarlige.

Susanne Andersen
Af Susanne Andersen,

Den kommunale omsorgstandpleje-ordning, som vi har i dag, blev etableret i 1994. Dengang var det forventningen, at ordningen skulle omfatte mere end 100.000 borgere. Men Sundhedsstyrelsen har siden anslået, at kun 30.000-35.000 borgere modtager omsorgstandpleje.

Ens behandling over hele landet
Derfor har Tandlægeforeningen søgt om satspuljemidler til et projekt, der skal sikre, at tilbuddet om omsorgstandpleje bliver til et ensartet tilbud over hele landet.

Vores ældre medborgere skal kunne stole på, at de bliver tilbudt omsorgstandpleje, hvis de falder ind under de kriterier, der er fastsat i lovgivningen. Det kan ikke være meningen, at bopælsadressen skal være afgørende for, om man får omsorgstandpleje eller ej.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Andersen

Ejer, Tandlægerne i Slotsarkaderne, fhv. formand, Tandlægeforeningen
cand.odont.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024