Skatteminister afviser særbehandling af udenlandske læger

LÆGEMANGEL: Lempelsen af forskerordningen kommer ikke til at omfatte alle udenlandske læger, så de kan slippe billigere i skat. Dansk Folkeparti er enig med skatteministeren.
Kun læger, som forsker, skal have gavn af en lempelse af forskerordningen, siger nu også DF.
Kun læger, som forsker, skal have gavn af en lempelse af forskerordningen, siger nu også DF.Foto: Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Jeg kan godt forstå, at ministeriet ikke vil gå ind og hjælpe en bestemt faggruppe.

Mikkel Dencker
Skatteordfører (DF)
Fakta

Sagen kort:

Forskerordningen betyder, at udlændinge, der kommer til Danmark på denne ordning, kun betaler 31 procent i skat.

Folketinget strammede sidste år ordningen. Stramningen betød, at man ikke kan blive ansat under ordningen, hvis man tidligere har arbejdet på samme arbejdsplads. Det skete for at forhindre snyd, hvor folk flyttede til udlandet for at blive genansat under ordningen.

Men regeringen vil nu lempe forskerordningen, så forskere kan kan komme til landet på ordningen, selv om de har arbejdet på samme virksomhed før. Men dette vil ikke gælde alle læger som kommer til landet på ordningen - men læger som forsker.

Der var ellers ved at tegne sig et flertal uden om regeringen. Men efter at have fået svar fra skatteminister Kristian Jensen (V) støtter Dansk Folkeparti nu regeringen i, at læger og speciallæger ikke skal omfattes af lempelsen af forskerordningen, der skal vedtages inden sommerferien.

I en artikel advarede lægerekrutteringsfirmaet Scandinavian MedHelp i sidste uge her på Altinget om, at det vil blive sværere at lokke svenske læger til Danmark, hvis ikke lægerne også bliver nævnt som en specifik gruppe, der skal nyde gavn af en lempelse af forskerordningen.

DF var kritisk
Det fik både Dansk Folkepartis sundhedsordfører og skatteordfører til at overveje, om de skulle kræve lægerne medtaget lempelsen. Dog ville skatteordfører Mikkel Dencker høre skatteministerens begrundelser først.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024