Ekspert: Høj løn kan forvride sundhedssystemet

LØNNINGER: Lægerne på privathospitalerne tjener i gennemsnit 3,1 mio. årligt. Den høje indtjening kan skævvride sundhedssystemet på lægeområdet, vurderer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

I 2008 tjente overlæger, speciallæger og cheflæger i gennemsnit 3,1 mio.
Det skriver ugebrevet A4, som har undersøgt regnskaberne for de anpartsselskaber, som ejes af 20 ledende læger ved privathospitaler som Hamlet, Mølholm og Ciconia.

I 2006 havde de i gennemsnit et nettooverskud på 2,0 millioner kroner,
og i hvert af årene 2007 og 2008 hentede de i gennemsnit 3,1 millioner kroner hjem.

Den høje indtjening kan skade det offenlige sundhedshedsvæsen, vurderer sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen i A4's artikel.

"På længere sigt har det en forvridende virkning - især i forhold til lægers 'løsarbejde' - at man på privathospitalerne kan tilbyde højere betaling. Med til billedet hører dog, at nogle af lægerne i det offentlige simpelthen ikke kan få lov
at bruge deres ekstra energi på at arbejde over i det offentlige," siger Kjeld Møller Pedersen, som er en af regeringens mest benyttede eksperter på sundhedsområdet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024