KL's bud på sundhedspolitikken i det nye halvår

OVERBLIK: Nye kommunalpolitikere skal i gang med sundhedspolitikken, og så kommer kommunerne til at arbejde med forbedret kroniker-behandling, psykiatri og bedre modtagelse af udskrevne patienter.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Kommunerne får travlt med at forberede de nye sundhedsaftaler, der skal træde i kraft i 2011. Her bliver nogle af de hotte emner forløbsprogrammer, psykiatrien og bedre udskrivningsforløb.

Tove Larsen
Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg
Forleden gav en række aktører deres bud på, hvad de mener, der bør ske på sundhedsområdet, og hvor deres fokus vil være frem mod sommerferien. I dag får vi så KL's bud.

Tove Larsen (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg:
"Vi går en spændende tid i møde, fordi nye kommunalpolitikere skal trække i arbejdstøjet på sundhedsområdet. Det giver ny energi og basis for at drøfte kommunernes prioriteringer og målsætninger på ny.

Kommunerne får travlt med at forberede de nye sundhedsaftaler, der skal træde i kraft i 2011. Her bliver nogle af de hotte emner forløbsprogrammer, psykiatrien og bedre udskrivningsforløb.

Et andet område, vi kommer til at drøfte, er rehabiliteringen af kræftpatienter. Flere og flere overlever i dag, nogle bliver helt raske og andre lever med sygdommen eller eftervirkningerne af den. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en god rehabilitering. For eksempel hvordan vi bedst muligt hjælper de erhvervsaktive tilbage på arbejdsmarkedet. Det kommer vi til at arbejde med i forbindelse med Kræftplan III."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024