Ekspert: Sygehusbesparelser kan ikke undgås

Det har været helt forudsigeligt, at sygehusene har haft problemer med at overholde deres budgetter, mener professor og ekspert i offentlig økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Han har også beskæftiget sig med økonomistyring i sundhedsvæsnet og haft ansvaret for kurser og undervisningsforløb målrettet mod styringen af hospitalers økonomi.

At man nu i regionerne må ud i spare- og fyringsrunder er helt forventeligt, forklarer han.

"Man bruger to modsatrettede styringsprincipper, og sammen med behandlingsgarantien, så er det nærmest uundgåeligt, at budgetterne overskrides, og der må spares," siger Per Nikolaj Bukh.

Det er så forventet, at sygehusene effektiviserer sig ud af de lavere bevillinger, men det er ikke muligt i praksis.

Per Nikolaj Bukh
Professor i økonomistyring

Effektiviseringskrav bidrager til usikkerhed
I økonomiaftalen med regeringen tages udgangspunkt i, at regionerne får et beløb baseret på sidste års omkostninger samt et aftalt ekstrabeløb, hvis aktiviteten udvides op til en grænse.

"Det er i praksis en rammestyring. Det princip lægger op til, at regionerne så selv skal holde hus med pengene og prioritere i behandlingstyper og patienter til næste økonomiaftale. Men sygehusenes omkostninger er også aktivitetsbestemte. Det vil sige, at jo flere behandlinger, jo flere penge bruger de," siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at effektiviseringskravene og det udvidede frie sygehusvalg er med til at gøre økonomistyringen endnu mere vanskelig.

"Den aktivitetsbaserede del af bevillingen, som regionerne og dermed sygehusene har til rådighed, er udformet således, at når sygehusene producerer mere end den aftalte grænse, så får de lavere takster for de efterfølgende aktiviteter. Det er så forventet, at sygehusene effektiviserer sig ud af de lavere bevillinger, men det er ikke muligt i praksis," siger Per Nikolaj Bukh, der med fyringerne på nogle af landets hospitaler peger på, at dette øjensynligt heller ikke er lykkedes.

Virksomheder har det lettere
Det nævnes jævnligt, at private virksomheder er bedre til økonomistyring og budgetoverholdelse, men Per Nikolaj Bukh nævner, at de ikke er i samme spændetrøje.

"Hvis man har produceret en vis mængde varer, for at de efterfølgende får en lavere pris, som man vil tabe penge på at sælge til, så fortsætter man jo ikke. Så stopper man produktionen og beder i stedet kunderne vente," siger Per Nikolaj Bukh.

Han peger på, at sygehusene ikke har denne mulighed med akutte patienter.

"Dertil kommer det udvidede frie sygehusvalg, hvor patienterne efter at have ventet i 30 dage kan tage på privathospital på regionens regning, så i modsætning til private virksomheder kan man ikke stoppe produktionen, for man skal alligevel betale," siger Per Nikolaj Bukh.

Politikerne må vælge
Han peger på, at politikerne på Christiansborg med de nuværende styringsprincipper enten må beslutte sig for, om de vil lade regionerne få et fast beløb og tillade, at der prioriteres og sættes patienter på venteliste - eller om de vil give regionerne penge i takt med, at de bruger dem i form af en aktivitetsbestemt betaling. Eller de må tage andre styringsprincipper i brug.

Om besparelserne er så alvorlige, som de store overskrifter i aviserne viser, er han dog ikke helt sikker på. Samlet skal regionerne spare en milliard i år, lyder en vurdering, men beløbet kan sagtens blive større.

"Det skal vi jo se i forhold til, at vi bruger omkring 90 milliarder på sygehusene, så vi er ude i en besparelse på cirka en procent, hvilket er beskedent. Det skal jo ses i lyset af, at sundhedsvæsnets omkostninger uanset de aktuelle fyringer hver år stiger med nogle milliarder," siger Per Nikolaj Bukh.