Sundhedsministeren: Sikkerhedsstyrelsen skal op i tempo
Inger Schroll-Fleischer
Researcher...det er lettere at stoppe et farligt produkt hos fx importøren, end det er at påvirke adfærden hos forbrugerne.
Bertel Haarder (V)
Sundhedsminister
Ved et åbent samråd i Sundhedsudvalget 27. maj 2010 satte Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmålstegn ved, hvorfor Sikkerhedsstyrelsen ikke havde offentliggjort sin rapport om sikkerheden i solarier og ikke satte en handlingsplan i gang.
Sundhedsminister, Bertel Haarder (V), svarede, at offentliggørelser af stikprøvekontroller fra Sikkerhedsstyrelsen sker efter konkret vurdering og ikke er en selvfølge. Ministeren sagde:
"... det er lettere at stoppe et farligt produkt hos fx importøren, end det er at påvirke adfærden hos forbrugerne."
Samrådsspørgsmål:
"Hvad er ministerens holdning til, at Sikkerhedsstyrelsen besluttede ikke at offentliggøre rapporten om solariers overholdelse af standarder for ikke at gøre danskerne "ængstelige", men alene at forelægge data for brancheforeningen, Dansk Solarie Forening og ikke sikre en handlingsplan for hurtig opfølgning og kontrol af branchens overtrædelser?
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad ministeren mener om den frivillige certificeringsordning, som eksisterer på solarieområdet, og hvad ministeren fremadrettet vil gøre for at sikre danskerne bedre sikkerhed, når de benytter solarier i Danmark, herunder for, om ministeren agter at arbejde for mere kontrol af solariebranchen."