PLO: Flere sygeplejersker i lægevagten

LÆGEVAGT: De praktiserende læger har med nyt udspil en række forslag til forbedring af vagtlægeordningen. Dansk Sygeplejeråd er positive, men har dog et væsentligt forbehold.
Fakta

 Praktiserende læger ønsker:

- at øge kvaliteten og sætte fokus på den ledelsesmæssige udvikling

- at det skal være nemmere for patienterne at komme i kontakt med vagtlægen

- at der skal være mere personale til at hjælpe til

- at rammerne skal forbedres

- at vagtlægeordningen fortsat organiseres hos de praktiserende læger

- at der udvikles et tættere aftalebaseret samarbejde mellem sygehusenes akutfunktion og lægevagten

Flere sygeplejersker i lægevagten, bedre lokaler og langt mere efteruddannelse af vagtlægerne. Det er blandt de forslag, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) netop har lanceret.

Udspillet fastholder desuden, at vagtlægeordningen fortsat organiseres hos de praktiserende læger, samt at det skal være lettere for patienterne at nå deres læge. Derudover foreslår udspillet også at inddrage mere personale og modernisere de fysiske rammer.

Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger, fremhæver, at en bedre lægevagt kræver mere personale.

"Vi foreslår, at der ansættes betydeligt flere sygeplejersker i lægevagten, som kan arbejde med i lægevagtens konsultationer under instruks fra vagtlægen," siger Henrik Dibbern.

Dokumentation
Konkrete forslag

De praktiserende læger foreslår følgende konkrete indsatser, som skal lede frem til en endnu bedre vagtlægeordning til gavn for patienterne.

Kvaliteten skal øges:

  • Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har udarbejdet kliniske vejledninger for akutarbejdet, som vil udgøre det faglige fundament for den fremtidige vagtlægeordning.

  • Lægevagten skal have adgang til relevante journaloplysninger fra egen læge. Og Sundhedsstyrelsen bør udstede en bekendtgørelse, der forpligter sygehusene til at sende vagtlægen kopi af epikriser vedrørende patienter, der er indlagt via vagtlægen.

  • Der udvikles et landsdækkende efteruddannelsesprogram vedrørende akutarbejdet i almen praksis.

  • Speciallægeuddannelsen i almen medicin skal give de kommende alment praktiserende læger de nødvendige kompetencer inden for akut medicin og skadebehandling.

Hurtigere kontakt

  • Der aftales servicemål for den akutte, telefoniske tilgængelighed til lægevagten.

  • Der gennemføres tilgængelighedsundersøgelser en gang årligt

Øget medhjælp

  • Der bør ansættes betydeligt flere sygeplejersker og eventuelt sekretærer i lægevagten, som arbejder på grundlag af instruks fra vagtlægen.

Bedre rammer

  • De fysiske faciliteter skal moderniseres og der skal blandt andet investeres i moderne behandlings- og informationsteknologi.

Forankret i almen praksis

  • Vagtlægeordningen skal fortsætte med at være organiseret i almen praksis - jf. landsoverenskomsten - og ikke være lagt ind under sygehusenes ledelsessystem. Det sikrer den faglige og kvalitetsmæssige kontinuitet mellem sundhedsbetjeningen i dagtiden og i vagttiden. Det vil også sikre den fornødne bemanding med læger, som har den relevante uddannelse til at varetage de problemstillinger, som dukker op i lægevagten.

  • Vagtlæger skal visitere i telefonen, da de er bedst uddannet. Undersøgelser1 viser, at sygeplejersker besvarer færre opkald end læger, og sender flere patienter videre til lægebesøg eller konsultation med tilhørende større omkostninger.

  • Lægevagtscheferne skal fortsat referere til PLO's praksisudvalg og ikke til regionerne. Lægevagtschefen skal som noget nyt tillægges et overordnet organisatorisk og fagligt ansvar for lægevagten.

  • Der skal udvikles et tættere, aftalebaseret samarbejde mellem sygehusenes akutfunktion og vagtlægeordningen.

1 Forskningsenheden for almen praksis i Århus: "Den danske lægevagt i internationalt perspektiv", marts 2010 samt DSI: "Når sygeplejersker visiterer i Lægevagten", februar 2010.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024